Langt fra det hvide hus af Mette Vedsø

foto (10).JPG

*Reklame* – Titel: Langt fra det hvide hus – Forfatter: Mette Vedsø – Forlag: Høst & Søn – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn

★★★★☆

Det er ikke noget nyt, at jeg er vild med bøger af Mette Vedsø, for hendes håndværk er solidt, sproget er stærkt og man kan finde så meget mellem linjerne, som altid gør det til en god læseoplevelse – uanset hvilken historie der fortælles. Jeg har været glad for faktisk alle Mettes bøger, men denne her snupper førstepladsen (indtil videre).

Der er noget over Langt fra det hvide hus, som jeg ikke kan sætte fingeren på, men den var bare gennemført. Den fik mig til at reflektere, vende ord og sætninger i munden og lede efter den røde tråd. Jeg sad med en mærkelig fornemmelse i kroppen bagefter. Det var som om det gjorde ondt indeni efter at have læst historien, både fordi den gav et særligt indtryk, men også fordi den var ved at slutte. Jeg var næsten trist, da jeg vendte den sidste side, fordi det var sådan en god læseoplevelse.

Jeg har altid syntes, at Mette Vedsø kan noget helt særligt med sit sprog og det viser hun virkelig tydeligt i denne udgivelse. Alt er bare spot on. Hver en karakter, hver sætning, hver metafor, hver dialog og hver stemning, som nemt føles på egen krop.

Langt fra det hvide hus er ikke et glansbillede af et liv, men snarere en beretning om at være barn, men at blive tvunget til at blive voksen for hurtigt, at skulle stå model til sine forældre, at bryde med sin sociale arv og samtidig finde ud af, hvad der er en lille hvid løgn og hvad der er en større, som kan gøre særligt indtryk. George bor i en lejlighed med sine forældre, som ikke trives, hverken sammen eller hver for sig. I skolen kan George ikke koncentrere sig, så hans lærer bliver fortsat ved med at tro, at han lider af ADHD. Der er faktisk intet galt med George, jo altså, udover at hans liv er ved at falde fra hinanden. Og det er han udemærket klar over.

George er en moden karakter med dybde, eftertænksomhed og utrolig meget at byde på, selvom han kun er 15 år gammel. Han er én af dem, som fortjener et kram, for der er ikke mange lyspunkter i hans liv. Selvom hans forældre er skæve eksistenser, så er George faktisk ret almindelig. Han har bare brug for en ny chance, en ny vej at følge og nogen, som tror på ham.

I denne roman er sproget skarpt og gennemtænkt. Dialogerne er on point, spækket med humor, indføling og varme. Der er plads til de eftertænksomme øjeblikke, men der er også tid til at grine, forundres og forarges. Der leges med stemninger, metaforer, ordspil og dagligdagsreplikker, som vendes i en lækker cocktail, og der er ingen tvivl om at Mette Vedsø har (og får fortsat) succes med denne udgivelse. Den viser i den grad, hvor dygtig forfatteren er.

Advertisements

One thought on “Langt fra det hvide hus af Mette Vedsø

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s