Skæbnebrevet af Alexandra Nilsson

foto (14)

*Reklame* – Titel: Skæbnebrevet – Forfatter: Alexandra Nilsson – Forlag: Forlaget Facet – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

★★★★☆

Skæbnebrevet af Alexandra Nilsson var en virkelig god overraskelse! Pardon my french, men hold nu kæft, en pageturner. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet af denne udgivelse, men den kunne bare det hele. Først og fremmest, så var den utrolig velskrevet og man bladrede lynhurtigt sider, fordi man simpelthen ikke kunne lade være. Karaktererne er dybe og tiltalende, både Max, men også særligt Maya, som vi primært følger historien fra. Dagbogssiderne, som findes ind imellem plottet gør, at man kommer endnu dybere ind under huden på hende – og det klæder hende kun.

Desuden er hele universet gennemført til prikke. Det foregår i en futuristisk setting a la Divergent og The Giver. Det er ikke nødvendigvis en dansk setting, selvom det finder sted i Det Nye Europa. Fortællingen kunne foregå alle steder, men intet ligner sig selv, fordi verden er blevet så anderledes, så kontrolleret og så styret af staten.

Alle 16 årige modtager deres Skæbnebrev til en ceremoni. Dette afgører ved hjælp af en blodprøve, hvor længe vedkommende lever. I brevet står en dødsdato. Det er totalt freaky, men gør det så spændende og fascinerende at befinde sig som læser i dette syrede og dystopiske univers. Maya har lyst til at finde ud af om der er mere end hvad hun kender til. I bedste Dowry-stil har hun lyst til at vide mere og sammen med Max, forsøger de at finde svar på deres spørgsmål. Det bliver en spændende, men også skræmmende og hæsblæsende færd for dem begge, men hold nu op, hvor er det fed læsning.

Jeg havde slet ikke forventet at læse en så gennemført, professionel formidlet og rørende YA-dystopi. Det var en fornøjelse at læse den og jeg kan slet ikke vente til, at der kommer nyt fra forfatteren. Der er ingen tvivl om at Alexandra Nilsson kan noget helt særligt. Desuden ligger der et stort arbejde bag bogen, både med worldbuilding, karakterer, historie og opbygningen af verdenen. Hun har valgt nogle gode karakterer, som er helt almindelige og som man kan relatere til, og samtidig er der et dybt behov i dem for at vide mere om deres verden og ikke bare følge med flokken.

Skæbnebrevet var hurtig læst. Det var en nervepirrende, hjertebankende og spændende læsning, som jeg ville ønske, at jeg kunne få igen. Oprøret er på vej i Mayas verden gør det spændende og som sagt får man næsten samme følelse a la Divergent, The Giver og Hunger Games. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Der er ikke længere plads til tilfældigheder. Sådan et plot er fascinerende og sætter tankerne i gang. Alexandra Nilsson er en lovende dystopi-forfatter, som jeg håber får anerkendelse for sin roman, for det fortjener hun i den grad!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s