Valkyrien og Sneuglen (Dæmonerne fra dybet #1) af Pernille Vørs

foto (12).JPG

*Reklame* – Titel: Valkyrien og Sneuglen (Dæmonerne fra Dybet #1) – Forfatter: Pernille Vørs – Forlag: Forlaget Drømmefangeren – Anmeldereksemplar fra Forlaget Drømmefangeren

★★★☆☆

Valkyrien og Sneuglen (Dæmonerne fra Dybet #1) af Pernille Vørs er en ny verden, som åbner sig op for læseren, men det er ingen tvivl om at der er Pernille ”Vørsk” over den. Selvom der er overnaturlige væsener som dæmoner, monstre og en valkyrie med, så er sproget fyldt med stærke dialoger, vilde sexscener og barsk vold. Pernille Vørs er unik i sit udtryk og det kan ingen tage fra hende. Jeg har før læst ”Advokatens Drømmefanger”, som også var god læsning, men denne verden tiltaler mig mere.

Der er ingen tvivl om at der er potentiale i denne udgivelse. Der er bygget en verden op og man får hurtigt kendskab til særligt to karakterer (Adeline og Gabriel). Der er tid til at lære dem at kende og plottet er ligeledes bygget langsomt op. Deres relation virker derfor ægte og mere dyb end en tilfældig tiltrækning mellem mand og kvinde. Det er som om de behøver hinanden og udfylder hinanden (no pun intended, haha!)

Men spøg til side… Det er en ny verden at blive lukket ind i, men jeg synes, at Pernille Vørs slipper godt fra det. Der er gode beskrivelser, dialogerne er skarpe og også humoristiske og man introduceres til to karakterer, som virker ægte. Generelt er Adeline og Gabriel spændende at følge og virker troværdige, men på et tidspunkt i romanen skifter Adeline mening på ca. 3 sekunder, hvilket man kan undres en smule over, da hun går fra den ene yderlighed til den anden. Det var lidt synd for læseoplevelsen.

Dog har jeg to ”men” i min anmeldelse. Uanset hvor glad jeg er for Pernille Vørs’ skrivestil, så er sproget, de barske voldsscener og den rå sex nogle gange for hård til min smag. Det er naturligvis beskrevet så godt af forfatteren, at det ofte rammer hårdere og man næsten græmmes eller væmmes, hvilket jo selvfølgelig er en god ting grundet det skarpe sprog, men det kan blive lidt for groft til min smag. Naturligvis er der også plads til, at der ikke filtreres i litteraturen, men det er selvfølgelig også bare min personlige smag. Det andet ”men” er, at jeg nogle gange følte, at der kunne være skåret lidt fra i romanens længde. 473 sider kan være en mundfuld, men respekt for forfatterens evne til ikke forhaste sig igennem. Måske andre læsere også har haft det på samme måde?

Valkyrien og Sneuglen (Dæmonerne fra Dybet #1) af Pernille Vørs var alt i alt en fin læseoplevelse, men krøb desværre aldrig helt ind under huden på mig. Der er dog ingen tvivl om at forfatteren er professionel, både i originalitet, plot og beskrivelser.

Advertisements

One thought on “Valkyrien og Sneuglen (Dæmonerne fra dybet #1) af Pernille Vørs

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s