Forfatter-interview #83 Alexandra Nilsson

img_1772.jpeg

Foto: Henrique Hinnerfeldt

OMKRING ROMANEN Skæbnebrevet

foto (14)

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

At jeg er arkæolog og har gravet i Italien, Grækenland, Cypern og Yemen. Der findes ikke noget bedre end at vågne kl. 6 om morgen og begive sig ud og grave fortiden frem. 2. Jeg har boet og studeret i Italien. 3. Jeg elsker science fiction og katastrofefilm, og ingen i min familie gider at se dem sammen med mig.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Jeg begyndte at skrive sent. Faktisk var jeg i begyndelsen af 40erne. Jeg har stadig svært ved at se mig selv som forfatter. Jeg kan bare godt lide at skrive.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg har vel skrevet i omkring 6-7 år. Jeg var ikke helt tilfreds med mit arbejdsliv og forestillede mig, hvor fedt det måtte være at leve af at skrive. At rejse ud til eksotiske steder og skrive eller lave research. Det var helt sikkert en romantiseret forestilling om livet som forfatter, som jeg nu er helt afklaret omkring, er forbeholdt de få. Ikke desto mindre elsker jeg skriveprocessen. Der er simpelthen ikke noget mere givende, og på en måde er det et helt arkæologisk arbejde, at grave sig ned og finde historier frem, tolke og analysere. Der er dog en enkeltstående tidlig oplevelse, der inspirerede mig til i det mindste at prøve at skrive. I 6. klasse afleverede jeg en stil, som min dansklærer var så glad for, at jeg skulle læse den op for klassen. Det var en fiktiv historie om, hvad jeg engang fandt under en udgravning i min farmors køkken. Bagefter spurgte en klassekammerat om det var en sand historie. Jeg husker den fede følelse af at det var muligt at skrive noget, som andre kunne tro var sandt. Den følelse ville jeg gerne have igen som voksen. Så jeg kastede mig ud i at skrive som et forsøg. Ville det overhovedet være muligt? Der er virkelig mange mennesker der siger de vil skrive, men der er dæleme langt fra tanken til computerens taster. Jeg gik meget konstruktiv til værks. Jeg vidste det skulle være til børn og unge, så jeg gik på biblioteket og trawlede alle hylder igennem for forskellige genrer. Læste populære forfattere, særligt Bent Haller, Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, for at knække deres kode. Hvorfor lykkedes det for dem? Så på den måde er det også i meget høj grad inspiration fra andre forfattere, der fik mig i gang.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Jeg skrev min første historie uden at vide om den kunne afsættes. Jeg anede ret beset ikke hvordan det skulle gribes an, men fik den sendt til nogle forlag og ret hurtigt var der et, der var interesseret.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg har skrevet tre bøger i spændingsgenren. To børneromaner, der skulle blive til en serie. Den hed “Siris utrolige historier” (sirisutroligehistorier.dk) og handlede om Siri, der med sin arkæolog mor tog på udgravninger og museumsbesøg, og selvfølgelig ender med at komme i kløerne på gravrøvere og andre lyssky personager. Den sidste bog jeg har skrevet er en ungdomsroman og hedder “Skæbnebrevet”. Det er en blanding af science fiction og spænding.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Med “Skæbnebrevet” var udgangspunktet at skrive om menneskets grundvilkår, at vi alle skal dø. Det er et emne, jeg er optaget af, og som jeg næsten dagligt tænker over. De fleste mennesker har det vel grundlæggende sådan, at “ja, ja, vi skal alle dø – bare ikke lige nu”. Men sandheden er, at vi rent faktisk godt kan dø “lige nu”. Der er masser af tilfælde af folk, der dør lige pludseligt og uforberedt. Det var sådanne tanker, der fik mig i gang.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Alt inspirerer mig: Egne tanker, samtaler, avisen, nettet, fortidens historier. Der er ikke noget specifikt, men det er som oftest meget konkrete ting, jeg har hørt, læst eller selv oplevet. Jeg er ikke særlig fantasifuld, så jeg er stærk afhængig af ydre input for udviklingen af en historie. Jeg har været særlig glad for at læse andre forfatteres skrivetip f. eks. Stephen King: On writing og Umberto Eco: Confessions of a young novelist.

Hvad er dit budskab med din bog?

“Skæbnebrevet” kan først og fremmest læses som en spændingsroman. Nogle onde mennesker jagter nogle gode mennesker – banalt sagt. Men derunder gemmer sig selvfølgelig historien om døden og hvorledes hovedpersonen udvikler sig og endelig accepterer sin egen skæbne.

Budskabet er vel egentlig, at vi alle engang imellem skal stoppe op i vores liv og overveje, hvad vi bruger det til. Det behøver ikke at være store (og ofte abstrakte) tanker om at ændre hele verden, men også at huske de små nære ting, som vi har tendens til at glemme. Smile til vores medmennesker, gøre noget godt for naboen eller et ældre familiemedlem, og selvfølgelig også være gode ved os selv. Rigtig mange mennesker er utrolig selvkritiske. Det handler om at acceptere andre og os selv. Der er desuden også et mere skjult budskab i historien, der fremstår med den ældre person SaiTai. Jeg tror på, at der er noget større end os selv, og der er mennesker, som SaiTai, der føler sig ansporet til at søge efter dette. Vi har så travlt i dag med hele tiden at jagte lykken udenfor os selv og meget ofte i materielle ting. Budskabet er også at søge lidt mere indad og finde lykken der. I os selv. Selvom jeg ikke tror, der er mange læsere, der vil føle sig inspireret af det budskab.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Jeg identificerer mig ikke særlig meget med karaktererne. Men jeg har nok spejlet mine to døtre i hovedpersonen Maya.

Hvad læser du lige nu?

På italiensk, Tiziano Terzani: Un altro giro di giostra. En nu afdød italiensk journalists søgen efter alternative kræftkure. Den lyder ikke så spændende, men han har mange inspirerende tanker omkring livet.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Colson Whitehead: The underground Railroad. Om slaver og slaveflugt i USA i 1800-tallet.

Jeff Vandermeer: Area X (det er tre bind). En utrolig historie om et særligt område i Florida, som ingen slipper rigtig helskindet fra. Bind 1 er lige blevet filmatiseret.

Carlos Ruiz Zafon: Englens spil, Himlens fange og Vindens skygge. De hænger sammen og foregår i Barcelona og omhandler glemte bøger og mystiske personager.

Hvornår kommer din næste bog?

I 2019, hvis alt går vel. Det bliver også en blanding af spænding og science fiction og kommer til at handle om samspillet mellem mennesker og kunstig intelligens.

Links til forfatteren:
Hjemmeside

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s