Stalker af Michella Rasmussen

foto 2 (8).JPG

*Reklame* – Titel: Stalker – Forfatter: Michella Rasmussen – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★★☆

Jeg er ret glad for Michella Rasmussens skrivestil. Hun er dygtig og jeg er vild med hendes bøger. Jeg synes, at hun er nået utrolig langt i forhold til, at det ikke er længe siden, at hun udgav sin debut – og nu har jeg endelig læst den.

Stalker er rigtig god og utrolig velskrevet. Det er en god historie, som tager et spændende emne op. Jeg har aldrig læst en roman om en, som har en stalker, og det er ret interessant at få begge sider af sagen, både fra ofret og stalkeren. Hvad tænker de begge? Hvad føler de? Hvad flyver igennem hovedet på én, uanset hvilken side man befinder sig på?

Tempoet i romanen er godt. Det går hverken for hurtigt eller for langsomt. Det er en velskrevet historie, hvor både dialoger, indre tanker fra hovedpersonen (Julie) og forskellige tematikker i ungdommen, er skarpe og flot beskrevede. Julie er samtidig en helt almindelig pige, som både tumler med sin egen identitet, familierelationer, fyre, venskab og at gå i gymnasiet – og SÅ har hun også en stalker.

Stalker er en roman, som er hurtigt læst og selvom den er forholdsvist kort, så er den det hele værd. Intet vigtigt udelades og det beskrives i en ungdommelig tone, så alle kan læse med og få noget ud af læsningen. Der er nervepirrende øjeblikke og dybe tankevækkende passager, hvor man virkelig er tæt på Julie og hvad hun oplever. Desuden er skift af synsvinkel mellem Julie og stalkeren rigtig godt formidlet.

Michella Rasmussen er en forfatter, som vi forhåbentlig får meget mere af. Hendes sprog, tone og plots er der i hvert fald intet at sætte fingeren på. Rigtig flot og nervepirrende debut!

Advertisements

One thought on “Stalker af Michella Rasmussen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s