Forfatter-interview #88 Camilla Wandahl

Billedresultat for camilla wandahl

OMKRING BOGEN Troldegrene

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
Åhr, den er svær. Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal svare på den slags, men here I go med det første, der falder mig ind:

1. Da jeg var barn, drømte jeg virkelig om at være en havfrue. Eller en delfin.
Det lyder måske rimelig fjollet, men jeg synes vand har noget magisk over sig. Derfor var jeg vild med Den lille havfrue og legede tit delfin, når jeg var i svømmehallen. Måske er det derfor, jeg som voksen både har taget sejlbevis og skrevet havfrueromancen Havets Tåre.
2. Jeg elsker mørk chokolade. Altså, det er helt seriøst min største last. Nu spiser jeg slet ikke rigtigt slik og søde sager på grund af PCO, men mørk chokolade, kan jeg ikke holde mig fra. Slet ikke hvis det er lavet til en lækker LCHF kage.
3. Jeg bliver faktisk nærmest høj af at skrive. Det er helt seriøst – når jeg skriver i 20 minuttersmoduler, så bliver jeg helt høj af glæde bagefter. Tænk engang at have det sådan med sit arbejde! Til gengæld kan jeg godt have svært ved at komme i gang. Faktisk bruger jeg ofte lige så lang tid på at komme i gang med at skrive, som jeg bruger på at skrive. Men bagefter er jeg glad:-)

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Jeg har faktisk altid drømt om at blive enten forfatter, illustrator eller journalist. Og da jeg så begyndte at vinde novellekonkurrencer som teenager, så blev jeg meget motiveret til at arbejde videre i den retning. Men generelt siger min mor, at jeg altid har fortalt om hver en sten på min vej. Så det ligger vidst bare til mig!

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
At skrive har været en leg for mig fra jeg var barn. Jeg var så heldig at have venner, der selv kunne lide at skrive og læse, så når vi var sammen, mødtes vi ofte og skrev. Min ene veninde (Marie W. Oscilowski) og jeg lavede endda et blad sammen, som vi “udgav” til familie og venner hver måned. Bladet indeholdt vores noveller og digte samt anmeldelser og artikler, og vi udgav det troligt hver måned fra vi var 13-15 år. I dag ville vi nok have haft en blog i stedet:-)

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
Jeg sendte min første bog ind til et forlag, da jeg var 14 år (og fik afslag). Så jeg har helt klart selv været drivkraften bag mit forfatterskab. Altså, jeg blev bare ved med at sende ind. Jeg har talrige afslag liggende derhjemme, og jeg kan kun opfordre til, at man fortsætter med at rende forlagene på dørene, hvis man drømmer om at få en bog udgivet. Jeg har skrevet mange noveller, digte og bøger inden min første roman Hjerte i vente blev antaget på Høst og Søn og udkom i 2009.

Rent praktisk har jeg simpelthen bare skrevet en bog færdigt og sendt ind til forlaget. Og så ventet på, om de ville udgive den eller ej. Mens jeg ventede, gik jeg i gang med den næste. Hjerte i vente var min 3. færdige roman for unge (før den havde jeg skrevet en fantasyroman og en kort ungdomsroman). Men jeg havde også haft både en novellesamling, en digtsamling og flere billedbøger inde hos forskellige danske forlag.
Derudover deltog jeg i alle de novellekonkurrencer, jeg kunne finde. Og jeg var faktisk heldig at vinde en del af dem. Det kan virkelig anbefales, for det er meget motiverende i forhold til troen på, at man kan blive forfatter! Jeg deltog især i novellekonkurrencer om at skrive science fiction og fantasy, fordi jeg elsker de genrer.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
Jeg har fået udgivet 29 bøger og de er alle for børn og unge fra 5-18 år (nogle af dem kan også læses af voksne). Jeg er vel mest kendt for mit pigeforfatterskab med titler som Veninder for altid og Alt om at være pige, men jeg skriver faktisk også en masse for unge – og så har jeg også skrevet både fantasy og historisk for børn faktisk!
Jeg kan lide at udfordre mig selv til at prøve nye genrer af og så ELSKER jeg at skrive en god kærlighedshistore.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Troldegrene valgte jeg specifikt at skrive, fordi jeg mødte en illustrator, der hedder Anna Margrethe Kjærgaard til en middag. Vi faldt i snak, og hun viste mig sine illustrationer.

Jeg havde længe gerne villet skrive for de alleryngste, men havde ikke fundet tonen og formen. Men da jeg så hendes illustrationer, faldt det pludselig på plads for mig: Jeg skulle skrive i en tone, der passede til netop hendes streg.
Vi aftalte at lave et fælles projekt, hvor vi ikke på forhånd vidste andet, end at bogens emne var skilsmisse. Så sendte vi tegninger og små tekstbidder frem og tilbage, indtil vi havde skitsen til en bog.
Sådan opstod Troldegrene altså i et vekselvirkende samarbejde mellem mig og illustratoren.

Men det er meget forskelligt, hvordan bøger opstår. De fleste af mine bøger opstår ud fra en en person (altså hovedpersonen), som pludselig dukker op hos mig. Og så er det jo faktisk nærmere hovedpersonen, end bogen, jeg vælger:-) Sådan var det fx med Alt om at være pige, hvor jeg bare MÅTTE skrive om Idas kaotiske liv:-)

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Jeg kan finde inspiration alle steder, faktisk. Jeg behøver ikke rejse til fjerne lande (selvom fx Grønland har inspireret mig til rigtig mange af mine bøger), men kan finde inspiration i en tur i skoven, en samtale, jeg overhører i en bus, en bog, jeg læser eller en TV-serie. Jeg bliver faktisk enormt inspireret af TV-serier, fx inspirerede Vampire Diaries mig meget til Havets Tåre og Pirats of the Carribean Sea inspirerede mig meget til Søstre på De Syv Have. Nogle gange overvejer jeg, om min sørøverserie skulle have været en YA-serie i stedet, men når jeg så møder de børnelæsere, der er så glade for dem, så bliver jeg alligevel glad for, at jeg skrev en seriøs sørøverserie til dem.

Hvad er dit budskab med din bog?
Jeg har ikke et budskab parat, når jeg sætter mig ned og skriver en bog. Jeg fortæller bare hovedpersonens historie.
Men når så jeg går i gang med at redigere, så kan jeg godt se, at der selvfølgelig er nogle temaer i spil. Og dem pensler jeg gerne meget omhyggeligt frem i redigeringen.
Så jeg arbejder altså mere med temaer, end med budskab. Jeg synes budskab lyder så skoleagtigt, og måske også lidt gammeldags.
Men at temaerne ligger neden under historiens handling, synes jeg er ok. Så kan læseren stadig møde historien på sine egne præmisser, og det er jo netop der – i mødet MELLEM bog og læser – at magien, historien (og sikkert også det unikke budskab) opstår.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Jeg gør mig faktisk ikke umage for at identificere mig med karaktererne. Det synes jeg ikke er nødvendigt, for der er noget af mig i dem alle sammen. Ellers kunne jeg slet ikke skrive dem!
De udvikler sig mens jeg skriver, og jeg planlægger ikke som sådan deres personlighed på forhånd. Måske ændrer jeg den lidt i redigeringen, men det er som regel fordi de selv har ændret sig i løbet af bogen, efterhånden som jeg har skrevet dem frem.

Hvad læser du lige nu?

Lige nu er jeg ved at læse Nedtælling af Terri Terry. Jeg var nemlig vild med hendes Slettet-trilogi, og jeg har selv en drøm om at skrive en dystopi/science fiction roman. Faktisk er jeg gået i gang med den ikke mindre end 3 gange, men hver gang jeg har skrevet ca. 20.000 ord, går jeg i stå.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

1. Stigninger og fald af Josefine Kloughart. Det smukkeste sprog i verden! Inspirerede mig meget til min roman Som en tikken under huden i øvrigt.
2. Slettet af Terri Terry. Virkelig spændende skrevet!
3. The writers journey – seriøst min “bibel”, når jeg skal skrive!

Hvornår kommer din næste bog?

I foråret udkommer jeg efter planen med både en novellesamling (Sprækker i virkeligheden med Caroline Ørsum) og 8. bind i serien Veninder for altid. Og til efteråret håber jeg at være klar med min nyeste ungdomsroman – en barsk lille bog om kærlighed og magt, som jeg pt er i gang med at redigere.

Links:
camillawandahl.dk  
Fabelmor.dk

Facebook
Instagram

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s