Shitstorm af Kristoffer J. Andersen

foto 1.JPG

*Reklame* – Titel: Shitstorm – Forfatter: Kristoffer J. Andersen – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★☆☆

Shitstorm af Kristoffer J. Andersen sætter tankerne i gang over brugen af internet, sociale medier og hvor vigtigt det er at overveje sine ord, inden at man ytrer sig. Allerede bagside-teksten giver en god introduktion og et skræmmescenarie til, hvad der kan ske, når man er aktiv på de sociale medier. Det kan sprede sig som en løbeild og pludselig er det svært at skelne mellem sandt og falsk.

Det oplever Jonas, da han en dag bliver medlem af en gruppe (ReFa), hvis opgave er at yde retfærdighed, hvis unge er blevet behandlet dårligt. Det kan være i skolen, af venner eller sågar butikker. Jonas bliver hurtig meget populær i gruppen, fordi han har styr på de opgaver, som han får tildelt. De forskellige opgaver viser tydeligt, hvor meget magt man hurtigt kan få, hvis man er 2000 mennesker, som går imod et individ på nettet. Det er skræmmende og ubehageligt at tænke på, hvor hurtigt det kan gå for at man går fra uskyldig til skyldig.

Desuden er Jonas den helt almindelige dreng, som har en enkel ven Anton, men ellers er der ingen, som lægger mærke til ham og med inkluderingen i ReFa følger både popularitet, status og invitationer til fester med sig. Dog opdager Jonas hurtigt, at ReFa måske ikke handler, som de burde. Og herfra begynder det hele for alvor.

Jonas bliver en del af ReFa og udfører opgaver. Nogle gange kan han ikke skelne mellem hvad der er rigtigt eller forkert, og det er naturligvis en hårfingrænse. Et minus for mig i min læsning var dog, at det virker som om Jonas ikke rigtig tager ansvar for, hvad det er, han har gjort. Det undrer jeg mig stadig over. Jeg kan simpelthen ikke forstå det og det gør, at læsningen har lidt løse ender, som ikke afsluttes ordentligt til sidst. Men måske symboliserer hans opførsel blot, at livet går videre og sladder den ene dag kan forsvinde over natten og blive glemt så hurtigt, som det var skabt?

Alt i alt er læsningen af Shitstorm god, let forståelig og et plot med et fint tempo. Bogen er på knap 200 sider, så alle kan læse med uden at det bliver for tungt stof. Det ville være en rigtig fin bog at introducere til børn og unge, hvor man samtidig kan skabe en fin debat om ens jeg på nettet, både de gode historier, men også de grimme eksempler med chikane og online-mobning.

One thought on “Shitstorm af Kristoffer J. Andersen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s