Forfatter-interview #89 Julie M. Day

29342483_319312988596469_1810698322969624576_n.jpg

OMKRING ROMANEN Den Halves Arv (Grænsen til Trafallas #1)

 

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

  1. Jeg er et frygteligt rodehoved, der meget gerne vil fremstå som én med orden i tingene.
  2. Mit stjernetegn er Tyren, og hvis man læser om den, så ved man allerede en del om mig. Det passer skræmmende(!) godt på mig.
  3. Mit borgerlige navn er ikke Julie M. Day, hvilket er et pseudonym, der er sammensat af mit rigtige navns initialer, og som jeg har valgt at skrive og udgive under. Det er gjort i et forsøg på at holde de store følelser og usikkerheder lidt i skak og lade dem blive derhjemme.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Det vidste jeg først meget, meget sent. Som barn ville jeg gerne være buschauffør eller maler. Ikke maler som i Monet, men maler som i én der maler væggene i et hus. Jeg har altid været fascineret af farver og af deres sammensætning. Som ung voksen ville jeg gerne være skuespiller. Jeg ville, så at sige, gerne fortælle historier, men da jeg begyndte at skrive, opdagede jeg, at det var mine egne historier, jeg gerne ville fortælle, og derfor kom jeg ret hurtigt væk fra skuespiller. Så blev jeg voksen og ”fornuftig”, og jeg ville læse medicin. Den idé kom jeg dog hurtigt fra – heldigvis.

Det var derfor først, da jeg sad med det første manus til Grænsen til Trafallas-trilogien klar, at jeg begyndte at tænke på, hvor det mon skulle og kunne føre mig hen. Dengang turde jeg nok ikke helt tro på, at det faktisk kunne udgives, men det var dér, kimen til drømmen begyndte at spire.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg har skrevet i rigtig mange år efterhånden. Grænsen til Trafallas var det, der kickstartede det hele. Jeg arbejdede i en reception i en stor virksomhed. Det var sommerferie, alle havde fri, og jeg havde ikke noget at lave. Den bog, jeg havde læst i, var slut, og jeg havde tjekket samtlige spændende artikler på nettet. (Det var før de sociale medier.)

Jeg besluttede at åbne et tomt word-dokument, fordi jeg kunne da bare skrive mit eget! Det var lidt sværere, end jeg troede. Så jeg skrev; ”jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive,” måske tredive gange, før hovedpersonen i Trafallas pludselig kom vandrende ind i mit hoved.

Derefter kom historien egentlig ret hurtigt til mig, og jo mere jeg øvede mig i at skrive, jo bedre og lettere blev det. Historien og det magiske land Trafallas var dog ind imellem lidt tricky, fordi det jo var min helt egen fantasy-verden, så der var en del, der skulle konstrueres og hænge sammen. Derfor valgte jeg først at få den udgivet sidste år (2017), hvilket var syv år efter, jeg skrev den aller første linje.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Da jeg følte, at Grænsen til Trafallas var klar til at blive læst af andre, begyndte jeg at overveje forlag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at bogbranchen er en svær branchen at satse på. Det er kun meget få, der faktisk får noget udgivet. Et par år forinden havde jeg også selv forsøgt mig med at sende noget andet ind til de etablerede forlag, der pænt takkede nej – dem, der altså svarede mig. Det gjorde, at jeg faktisk var lidt usikker på, om jeg ville sende igen til dem, da det kom til Grænsen til Trafallas. Jeg undersøgte derfor andre muligheder – kunne jeg måske udgive noget selv?

Det viste sig at være ret så besværligt at udgive selv, men så opdagede jeg Skriveforlaget, der er et medudgiver-forlag, hvilket vil sige, at man selv poster en portion penge i sin egen udgivelse, og så står forlaget for alt det praktiske. Jeg vidste med det samme, at det ville være den helt rette måde for mig at starte på. Jeg var nemlig hundeangst for, at der ville være strikse redaktører derude i de etablerede forlag, der ville pille og skralle ved mit manus så meget, at jeg ikke længere følte, det var mit. Så med et medudgiver-forlag vidste jeg, at jeg ville have en stor del at skulle have sagt, og det passede mig (og min indre Tyr) rigtig godt.

Jeg har været en aktiv medspiller hele vejen. Lige fra opsætning af manus, til valg af forsideillustrator, hvilken jeg i dag har et rigtig godt personligt forhold til, takket være min egen indsats og mit eget engagement.

Da jeg så, kun små fire måneder efter udgivelsen af min debutroman, blev kontaktet af et nystartet forlag fra Horsens, Leatherbound, var det ret overvældende. De havde hørt om mig og ville gerne invitere mig ind på kontoret til en samtale om fremtiden. Det var altså stort for mig sådan at blive headhuntet.

Vi opdagede hurtigt, at vi har en fantastisk kemi og deler mange af de samme visioner og drømme, så jeg har sidst i januar 2018 skrevet kontrakt med dem. De overtager hele min trilogi, og jeg finansierer ikke længere noget af det selv. Det har været benhårdt arbejde, men det har gjort, at jeg ved præcis, hvad der foregår med min bog og med mit forfatterskab. Jeg ville ikke have det på nogen anden måde.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Inde i mit hoved har jeg ”skrevet” flere bøger, end man nogensinde kan nå alt læse, tror jeg. Men fysiske bøger har jeg skrevet fire-fem stykker, hvor den ene er Grænsen til Trafallas del 1. Del 2 udkommer i år, 2018, så det vil være min anden udgivelse. Ud over dette arbejder jeg på et par hemmelige projekter ved siden af, som, jeg håber, når at blive til noget i løbet af i år.

Det er ingen hemmelighed, at min all-time-favorite genre er fantasy. Jeg elsker, at man kan drømme sig væk til magiske lande med fremmede væsner og fantasy(fulde) omgivelser. Derfor skriver jeg også mest i fantasy-genren. Jeg har et manus eller to liggende, som er mere realistiske og nok befinder sig et sted i YA-genren. Jeg holder mig dog udelukkende til fantasy lidt endnu.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Denne historie er noget meget særligt for mig, fordi den er vokset med mig – og jeg med den. Jeg begyndte som sagt at skrive på den tilbage i 2010, så der har været rigtig mange omskrivninger undervejs. Ikke egentlige ændringer i historien, men mere redigering af mit sprog. Det er jo noget forunderligt noget – jo mere man læser og skriver selv, jo stærkere bliver man til begge dele. Derfor kan jeg, når jeg læser den her historie, læse min egen udvikling. Udover dette så er jeg, hvis jeg selv skal sige det, ret pjattet med universet i Trafallas, og jeg ville ønske, jeg selv kunne rejse der til engang. Når man skriver, så oplever man ofte, at man ikke selv vælger historierne, der skal fortælles. Det er mere historierne, der vælger dig som formidler.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Jeg har lyst til at sige; alt! Eragon-serien har inspireret mig meget. Det samme har hele det univers, som J.R.R. Tolkien har skabt i henholdsvis Ringenes Herre og Hobitten. Som barn læste jeg rigtig meget Frække Frida, som er skrevet af Lykke Nielsen, og jeg var dengang utrolig fascineret af ideen om at kunne skrive en bog. Den fascination voksede kun, da jeg blev introduceret for den første Harry Potter bog. Musik og sang inspirerer mig også helt utroligt, og jeg hører ofte musik, når jeg skriver. På min youtube-kanal ligger der også playlister, eller ”soundtracks” om man vil, til mine forskellige historier. Dem lytter jeg hyppigt til. Også når jeg skriver.

Hvad er dit budskab med din bog?

Jeg tror, at det overordnede budskab må være, at magien findes! Den findes bare i et land, der lukket for os mennesker, og derfor har (nogle af os) glemt den.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Det er et virkelig godt spørgsmål – og et svært spørgsmål. Jeg tror, jeg har hældt lidt af min sjæl i hver enkelt karakter. Så de er alle helt særlige for mig. I mange af mine karakterer kan jeg derfor også se brudstykker af mig selv, men jeg kan også se træk fra et par af mine nærmeste. Derudover føler jeg et bånd til hovedpersonen, Grace, fordi hun og jeg har været på et helt særlig rejse sammen. Hun har fået lov til at vokse med mig, og når jeg læser om hende, så er hun som et ungdomsminde.

Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg ”Et rige af tåge og vrede,” af Sarah J. Maas. Jeg læste den første bog i serien sidste år, fordi der havde været en del hype omkring den, men også fordi den handler om elvere, ligesom min egen gør. Det tiltrak mig rigtig meget. Ind til videre er jeg godt underholdt.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Harry Potter bøgerne af J.K. Rowling – Dem alle! Læs dem-bare gør det.

Eragon-serien af Christopher Paolini

H.C. Andersens eventyr.

Hvornår kommer din næste bog?

Min næste bog bliver 2. del i trilogien; Grænsen til Trafallas. Jeg håber, at den kan udkomme her i løbet af foråret – hvis nu forlaget og jeg knokler lidt ekstra hårdt. Ellers bliver det allersenest i løbet af sommeren 2018.

Links til forfatteren:

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s