Forfatter-interview #93 Vibeke Bækkelund Lassen

Foto: Vibeke Bækkelund Lassen

Omkring Mit lorte liv

 

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Da jeg var barn havde jeg en ret stor drøm om at blive vagabond og gå hele verden rundt.

Jeg har kørt en hundeslæde i Norge, kun et trespands, men alligevel. Jeg synes det var ret cool, samtidig med at jeg var en lille smule ved at dø af skræk imens.

Jeg klipper selv mit hår. Det er muligvis ikke en god idé, men det ender altid sådan.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Jeg har nok altid tænkt på forfattere som nogle meget kloge mennesker, der kan noget helt guddommeligt med ord. Sådan har jeg aldrig tænkt om mig selv. Jeg har altid skrevet meget, men jeg var treogtredive før jeg havde skrevet et helt færdigt manuskript. Det blev aldrig udgivet, men jeg blev bevidst om, at jeg kunne skrive ethundrede og fireogtres sider. Men jeg vidste ikke, om jeg havde evnerne til at blive forfatter. Faktisk er jeg nogle gange stadig i tvivl.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg læste rigtigt meget som barn og blev meget inspireret af ‘Ronja Røverdatter’ og senere ‘Silas’- bøgerne, og skrev derfor selv masser af historier om børn, der dragede ud i skoven og tæmmede vildheste. Da jeg blev teenager faldt jeg en dag over Susan Hintons ‘Outsideren’ og derefter handlede alle mine historier om forældreløse unge, der holdt sammen til det sidste (og fik en hest). I gymnasiet skulle der skrives mange stile, og her fik jeg sneget en del historier ind. Specielt i dansk. Efter gymnasiet tog jeg ud og rejse, så skriveriet gik stå i mange år.

Da min storebror pludselig døde i 2004, væltede min verden fuldstændig. Jeg følte mig nærmest revet midt over og blev helt vildt vred. Det var ikke noget, jeg kunne sige højt, men jeg var så vred på ham, at jeg næsten kunne ikke trække vejret. Så begyndte jeg at skrive alt det ned, jeg ikke kunne få mig selv sige; at jeg følte mig forladt, at jeg var vred på ham over, at han forlod mig uden at sige farvel. Det hjalp, og lige så stille begyndte jeg at kunne trække vejret frit igen og lære at være i verden uden ham. Efter dét har jeg fundet ud af, at det at skrive er min ventil, og hvis jeg ikke skriver bliver jeg meget irriterende at være sammen med.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Gyldendal udskrev en konkurrence om at skrive en kærlighedshistorie til unge, som jeg besluttede mig for at deltage i, selvom jeg ingen forhåbning havde om at vinde. For det første var kun fire måneder til deadline, og for det andet kunne jeg godt se, at ‘Mit lorteliv’ ikke kunne blive en typisk kærlighedshistorie, selvom der er dog er kærlighed i. Men der stod, at de ti bedste historier blev udgivet, og dét var min forhåbning; at blive i blandt de ti bedste. Jeg vandt konkurrencen, og det er noget af det vildeste, der nogensinde er sket for mig.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Foreløbig er det blevet til to young adult romaner: ‘Mit lorteliv – en kærlighedshistorie’ og ‘Mit lyserøde liv – en overlevelseshistorie’.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikt der fik dig til at vælge netop den? (Rettet mod ‘Mit lorteliv‘)

‘Mit lorteliv’ havde jeg ikke mange overordnede tanker omkring, jeg var rimelig presset med bare at få den skrevet færdig til tiden. Men den handler om et ‘mælkebøttebarn’ eller udsat barn/ung, og det tema har altid optaget mig meget. Jeg er uddannet pædagog og har mødt en del mælkebøttebørn igennem mit arbejdsliv. Den bog er til dem.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Livet som sådan inspirerer mig! Hvad der sker omkring mig, hvad folk siger til hinanden og hvordan de agerer overfor hinanden. Men også musik, der helt tilfældigt bliver spillet i radioen og som bare rammer. Derudover har jeg fået meget inspiration ved at lytte til musik som: Nirvana, Dave Matthews Band, U2 og Coldplay.

Der er virkelig mange forfattere, der inspirerer mig. Hemingway, Helle Helle, Karen Blixen, Morten Ramsland og Peter Høeg. Kunst inspirerer mig også meget, men det er den vilde kunst; den der sparker og bider fra sig.

Hvad er dit budskab med din bog?

Egentlig tænker jeg slet ikke i budskaber, når jeg skriver, men mere om historien holder. Historien, karaktererne og sproget er det vigtigste for mig. Men i dag kan jeg godt se, at temaet i ‘Mit lorteliv’ er sorg, og hvad den gør ved mennesker og deres indbyrdes forhold. Derudover handler den om at vi er nødt til at sige det højt, det der gør ondt, og stole på at andre vil os det godt og gerne vil hjælpe. Og så handler den om kærlighed. Men det gør alt i livet for mig at se.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Når jeg skriver, er jeg inde i hovedet på hovedpersonen. Men Clara (hovedpersonen) ligner mig ikke. Hun er typen, der har lært at lægge låg på sine følelser, og jeg er den modsatte type; der bruser over, hvis jeg skal holde noget inde i længere tid. Og så er hun modigere og klogere end jeg var i den alder, men også meget mere bidsk.

Hvad læser du lige nu?

‘Carry on’ af Rainbow Rowell.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

‘Maskeblomstfamilien’ af Lars Saabye Christensen.

‘Parfumen’ af Patrick Süskind.

‘Hjerneskælv’ af Zenia Johnsen.

Hvornår kommer din næste bog?

Når den engang bliver færdig. Hvilket forhåbentlig er snart.

Links til forfatteren:
Facebook
Hjemmeside