Forfatter-interview #94 Mads Schack-Lindhardt

Skærmbillede 2018-03-04 kl. 20.12.59.png

 

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Har jeg fans? Fedt, det vidste jeg ikke.

1: Jeg er pisse dårlig til at skrive sex-/romantiske scener. Jeg synes simpelthen, det er lidt pinligt, og jeg er bange for, at læserne tror, at jeg har de samme lyster eller tanker som mine karakterer. Eller at det er sådan, jeg ser på kærlighed.

2: Jeg er døv på venstre øre.

3: Dette er lidt creepy. Jeg skrev Tir-Nazrals Arving i 2004-ish. Jeg anede ikke, hvad hovedpersonen skulle hedde og kaldte ham derfor midlertidigt bare Sebastian efter vores ældste søn, som på det tidspunkt var 4-5 år. Synes jo så selvfølgelig, at det egentligt var et fedt navn, så det kom han til at hedde. I Tir-Nazrals Arving er Sebastian 16 år og skal starte i gymnasiet efter sommerferien.

Da jeg fik udgivet bogen 11 år efter i juli 2016, var den rigtige Sebastian (sønnike) 16 år, havde sommerferie og skulle starte i gymnasiet efter ferien (kuldegys …)

Og ellers er der de lidt mere obskure hemmeligheder her, som helst ikke skal ende i sladderbladene:

https://www.facebook.com/madsschacklindhardt/posts/1572378599467689

 

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Ikke rigtigt på noget tidspunkt. Mit første forsøg var ikke engang et helhjertet et. Jeg var stoppet med at spille rollespil (midt i 20’erne) og ville gerne fortsætte med at opdigte eventyr og tænkte ”hvor svært kan det være at skrive en bog”. Så jeg skrev en og sendte den ind til et forlag bare for lige at teste, hvad der egentlig skulle til. Hvis de havde kunnet være det bekendt, ville de nok have brændt manus. Og selvom jeg syntes (og stadig synes) det var sjovt at skrive, så var jeg nok mere drevet af den naive og romantiske forestilling om, hvordan det var at være forfatter. Og da jeg endelig var nået til det punkt, hvor jeg tog det seriøst og ydede indsats, var der gået 8-10 år, og jeg måtte indse, at det nok ikke blev til noget, og at min levevej måtte blive indenfor en anden branche.

Nu endte det så alligevel med at blive til noget, men jeg er mere afslappet omkring det nu og bevidst om, at det bare er en hobby. Jeg vil stadig gerne kunne leve af det, men hvis det sker på et tidspunkt, er det tilfældigt, og ikke fordi jeg selv gør en stor indsats for at det skal ske.

 

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Det går nok helt tilbage til folkeskolen. Jeg er så gammel, at man jo havde noget, der hed fristil dengang, hvor man ind imellem selv kunne vælge, hvad man ville skrive om. Så både i dansk og engelsk skrev jeg små fantasy historier. Senere kastede jeg mig over rollespillet Dungeons & Dragons (det var før, det blev moderne at rende rundt i skovene), hvor jeg opfandt de eventyr, som spillerne skulle ud på. Det var først, da jeg stoppede med det, at min lyst til at skabe disse eventyr skulle indfries på en anden måde, og så tænkte jeg forfatter.

 

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Jeg har faktisk haft gang i forfatterkarrieren over to gange. Da jeg var midt i 20’erne begyndte jeg på min første borg og skrev over en periode på 10 år fem manuskripter, som jeg uden held forsøgte at få udgivet. Jeg opgav så drømmen, da jeg indså at det nok ikke blev til noget. Tilfældigvis læste jeg en artikel om Bogforum 2015 i starten af 2016 og tænkte, at det kunne ikke skade at forsøge en sidste gang. Så jeg fandt et gammelt manuskript frem, gav det en overhaling og sendte det ind. Mellemgaard var rent tilfældigt det første forlag på listen og er jo en medudgiver forlag. Jeg havde mine overvejelser, men besluttede i sidste ende selv at skyde lidt penge i det, af den ene grund, at jeg ikke ville risikere at skulle vente endnu ti år. Jeg ville have den almindelige læsers vurdering af, om historien var god, og om jeg overhovedet kunne finde ud af at skrive. Var kritikken dårlig, så var jeg blevet det klogere og kunen droppe drømmen. Var den god (og det var den heldigvis), så var pengene måske givet godt ud for at få hul igennem til branchen.

 

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg skrevet tre, alle sammen fantasy. Første bind i Stjernekrønikerne, Tir-Nâzrals Arving, udkom i 2016, og andet bind, K’harwyngars Dronning, udkommer her i 2018 hos forlaget Mellemgaard. Derudover udkommer jeg også med Tusmørkets Søn i 2018 hos forlaget Dreamlitt, som er en enkeltstående historie og dermed ikke en serie.

I alt er det planlangt seks bind i Stjernekrønikerne.

Og så er der de andre gamle manuskripter, som ikke kan tåle at se dagens lys.

 

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Idéen til Stjernekrønikerne kommer af en diskussion, hvor min kone og jeg snakkede om, hvor fedt det kunne være at rejse ind i de historier og møde de personer, man læste om. VI er stadig ueige om, hvem der fik idéen.

Tusmørkets Søn blev i sin tid skrevet, fordi jeg var lidt træt af, at alle eventyr altid endte lykkeligt. Så jeg ville skrive en, der ikke endte 100% lykkeligt (så ved I det, læsere).

Derudover er de skrevet primært i håbet om at fange drenges interesse, som ikke gider den tendens, jeg synes der er i dansk fantasy/YA i øjeblikket, hvor historierne kredser om det, jeg kalder ”teenage-kærligheds-trekant-drama”. Der er skruet ned for romantikken, og i stedet er der knald på magi, eventyrlige væsner, flotte omgivelser, besværgelser osv, for det er det, jeg selv kan lide at læse. Det er ikke dyb og indsigtsfuld litteratur, men god underholdning uden bagtanker.

 

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Mine bøger er meget inspireret af mine unge år som rollespiller, samt de gamle travere som Tolkien, C. S. Lewis, Lloyd Alexander, Brødrene Løvehjerte, Troldepus, Shamran, Silas.

 

Hvad er dit budskab med din bog?

Jeg går ikke så meget op i at have budskaber, temaer eller holdninger som grundlag for mine historier, af den simple grund at det ikke interesserer mig. Jeg skriver udelukkede for at underholde, og så lader jeg andre om at tage samfundsrelevante temaer op. At der så kan snige sig nogle stikpiller ind mellem linjerne eller i replikkerne, det er hvad der sker. Men jeg skriver aldrig en bog, fordi jeg har et budskab eller holdning, jeg vil ud med. Folk skal suges ind i en verden uden grænser for, hvad der er muligt.

 

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Langt de fleste karakterer har en snert af min egen personlighed (på godt og ondt) eller nogle karaktertræk, jeg ville ønske, jeg selv havde. I nogle karakterer kan man også få luft for frustrationer, tanker eller lyster, som man ikke ville lade komme til udtryk i det virkelige liv, fordi det nok ville blive set skævt til eller fordi ”at sådan tænker man bare ikke.”

 

Hvad læser du lige nu?

Vinden i Piletræerne (for 117. gang)

 

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Nu er jeg jo kæmpefan af de gamle fantasi-klassikere, og jeg ved fra mine børn, at de historier er skrevet i en tid og stil, der ikke rigtigt er så fængslende for nutidens unge. Men jeg vover alligevel pelsen.

1: Shamran af Bjarne Reuter.

Selv om jeg synes, den var lidt lang tid om at komme i gang, så ramte den lille ned i den lille teenage-dreng, der hver nat lå og stirrede op på stjernehimlen i håb om, at Tusindårsfalken ville komme og tage ham med i kampen mod Imperiet (man havde vel også et lille crush på Leia). Det var den første bog (som jeg husker det), der gav mig mareridt (de sorte svaner) Jeg er næppe den eneste, der har hængt et pudevår over et billede i håb om at se en bro og tre prikker dukke op.

2: Skyggens Lærling af John Flanagan.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var så hooked på en serie. Jeg slugte de første 11 bind i løbet af kort tid. Selv om det er 2-3 år siden, at sidste bind udkom, har jeg endnu ikke læst det – og kommer nok heller ikke til det – af den simple grund, at jeg ikke vil have, at historien ender.

3: Vinden i Piletræerne af Kenneth Grahame.

Lidt ligesom Peter Plys historierne så er det et eller andet beroligende og uskyldigt over at følge disse væsners småproblemer i hverdagen, som alligevel tager store og vigtige emner op. Begge verdener er egentlig ret bekymringsfrie uden store klimakser eller spændingskurver, og man bliver nærmest lullet ind i disse her rolige, gammeldags, ærkebritiske naturomgivelser, hvor alt er fredfyldt og idyllisk. Det er som terapi for hjerne og sind, og jeg læser gerne en eller to af historierne med jævne mellemrum.

 

Hvornår kommer din næste bog?

Nu udkommer jeg jo med to i år, så det bliver nok først i 2019. Jeg skriver i øjeblikket på Stjernekrønikerne 3, som bliver en lidt mere dyster fortælling end de to første. Og så kommer de sidste tre forhåbentlig dryppende over de næste 3-4 år.

 

Links til forfatteren:

Hjemmeside

Facebook

Instagram

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s