Der er lys i mørket af Mette Fuglsang

foto (8).JPG

*Reklame* – Titel: Der er lys i mørket – Forfatter: Mette Fuglsang – Forlag: Forlaget Mellemgaard – Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

★★★☆☆

Der er lys i mørket af Mette Fuglsang er en bog, som jeg fik lyst til at læse på grund af titlen. Titlen er smuk og har et fantastisk håb gemt i sig, og det var faktisk grunden til, at jeg satte mig ned og læste den. Jeg vidste ikke, hvad digtsamlingen handlede om, men jeg vidste, at jeg måtte læse med. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde!

Der er lys i mørket italesætter hvordan det er at kæmpe med en spiseforstyrrelse. Temaet her er overspisning og forfatteren formår at beskrive emnet, hvor det både er utrolig levende og hårdt at læse om, men også smukt, fordi der er et håb, som skinner tydeligt igennem.

Jeg kender ikke meget til spiseforstyrrelsen udover hvad jeg har læst. Jeg har ikke haft det tæt inde på livet, men jeg synes virkelig, at denne digtsamling italesætter på en fin måde. Det bliver hverken glamouriøst eller kvalmende, men bare en sand beretning om hvordan det kan føles på egen krop, både fysisk og psykisk. Der beskrives forskellige scenarier i forbindelse med sygdommen, både akten med at spise, stemmerne i hovedet, som tvinger én til det, hvordan relationer og forhold kan gå i stykker, og hvordan individet kan kæmpe med en så alvorlig ting.

Der er lys i mørket er ikke nogen stor højkulturel læseoplevelse. Der er ikke pyntet med kompleks billedsprog eller vilde metaforer, men digtsamlingen er skrevet hudløst ærligt, så alle kan være med og forstå det skrevne ord. Selvom teksterne er præsenteret som digte, så vil jeg snarere kalde dem kortere essays med hver sit emne, men det er nok en smagssag.

Emnet overspisning er vigtigt og beskrives på godt og ondt, og det skal Mette Fuglsang virkelig have ros for. Det er helt tydeligt, at emnet beskrives passende og levende. Teksterne sætter tankerne i gang og viser virkelig hvor meget en spiseforstyrrelse har kontrol over sind og krop.

Der er lys i mørket er en flot og lærerig udgivelse, som jeg er rigtig glad for, at jeg har læst.

Advertisements

One thought on “Der er lys i mørket af Mette Fuglsang

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s