Den lange vandring af Martin Widmark og Emilia Dziubak

IMG_1326.jpg

*Reklame* – Titel: Den lange vandring – Forfatter: Martin Widmark & Emilia Dziubak – Forlag: Carlsen – Anmeldereksemplar fra Carlsen

★★★★★

Den lange vandring af Martin Widmark og Emilia Dziubak var en helt særlig læseoplevelse, som stadig sidder dybt i mig. Jeg var meget imponeret over hvor meget den krøb ind under huden på mig. Den undrede mig, den gjorde mig glad og gav mig samtidig en følelse af afmagt og tab, som heldigvis blev erstattet af håb til sidst.

Først og fremmest, så er det en utrolig professionel formidlet historie til målgruppen og desuden vil jeg mene, at den kan læses af alle aldre. Jeg blev i hvert fald ufattelig rørt af at læse den. Den handler om to karakterer: Adam, som siger farvel til sin bedste ven, hunden Rufus og Sonia og hendes kat Misser, som drager på et eventyr langt væk fra det, der engang var et hjem, og til et nyt tilhørssted. Det er en fantastisk fortælling om to, der finder ind til hinanden. Sammen overvinder de sorgen og finder frem til kærlighed, venskab og åbenhed.

Det er en fantastisk bog, som er skrevet i øjenhøjde til børn, og der er en masse emner at snakke om, både næstekærlighed, tab, glæde, sorg, udvikling og at finde et sted, hvor man føler sig som helt sin egen. Desuden støtter Emilia Dziubaks illustrationer så fint op ad fortællingen og det hele går op i en højere enhed. Jeg er utrolig vild med hendes streg og det er i sandhed noget af det bedste, jeg har set i illustrerede bøger. Der er en dybde og en sårbarhed – bare at man kigger på illustrationerne, føler man noget helt indeni, hvor det gør ondt, hvor det skærer og hvor det blomstrer.

Selvom det er en enkel historie om to helt forskellige børn i to helt forskellige situationer, så byder denne historie på dybde og store emner, men den er stadig fortalt i et godt og smukt sprog. Jeg vil i den grad anbefale denne bog. Den skal du ikke snyde dig selv for at læse!

Advertisements

One thought on “Den lange vandring af Martin Widmark og Emilia Dziubak

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s