Hundrede Kærlighedssonetter af Pablo Neruda

foto 4 (1)

*Reklame* – Titel: Hundrede kærlighedssonetter – Forfatter: Pablo Neruda – Forlag: Lindhardt & Ringhof – Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

★★★★☆

Hundrede kærlighedssonetter af Pablo Neruda er en digtsamling, som jeg har glædet mig til at læse længe. Jeg har altid hørt så meget om forfatteren, og selvom jeg ikke ved nok, så har jeg altid været fascineret, men desværre aldrig kastet mig ud i læsningen – før nu. Og det var i den grad ikke en skuffelse.

Sproget er virkelig skarpt og så rummeligt. Jeg skal prøve at forklare – det er som om det hele falder på plads og selvom der er en ufattelig dybde i digtene, så virker det hele så simpelt. Som om det hele giver mening. Jeg ville normalt synes, at tekster som Nerudas ville virke overlæssede og ”for” romantisk a la Oehlenschläger, hvor det (efter min mening) spiller på banaliteter og klicheer, men selvom det er de store følelser, den helt store kærlighed og vilde naturbeskrivelser, så spiller kærligheden og naturen sammen, går op i en højere enhed og erstatter hinanden, hvor den ene har mangler.

Det er tydeligt, at landskaber, natur og kulturen spiller ind i digtene. Man kan mærke, at den er skrevet på spansk. Tonen er anderledes, måske mere pompøst og omfavnende, men det virker. Sproget pirrer og tryllebinder én til at fortsætte sin læsning.

Da jeg læste digtsamlingen blev jeg nødt til at stoppe og holde pauser. Ikke fordi det er tung læsning, men snarere fordi der er brug for ro til refleksion og eftertænksomhed. Det er dejligt at lade digtene udfolde sig og de prikkede til mange følelser – ro, eftergivenhed og den helt store kærlighed. Jeg gad godt læse digtene på spansk og se om det føles lige sådan. Flot og smuk udgivelse af Pablo Neruda! Jeg skal helt klart læse mere.

One thought on “Hundrede Kærlighedssonetter af Pablo Neruda

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s