Oprører (Dæmondræberen #1) af Louise Haiberg

foto 3.JPG

*Reklame* – Titel: Oprører (Dæmondræberen #1) – Forfatter: Louise Haiberg – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★☆☆

Oprører er første del i Dæmondræberen-trilogien af Louise Haiberg. Jeg har været meget nysgerrig længe efter at læse denne serie, fordi Louise Haiberg skriver så godt og efterhånden har jeg læst hendes nyeste udgivelser, men ikke denne serie – og det er jo egentlig for dårligt. Men endelig fik jeg fat i serien og gik straks i gang med læsningen.

Romanen handler om engle og dæmoner. Dominic er dæmondræber og forsøger konstant at holde hovedet koldt og ikke ende i døden. Der er nemlig mange efter ham. Han slår sig aldrig ned et sted, men passerer flygtigt fra sted til sted. Han er rodløs og det afspejler hans personlighed. Han drikker, har sex og agerer meget på sine drifter, og tænker ikke rigtig med hovedet, medmindre det handler om at være smart og strategisk, eller når han er i kamp.

Jeg var vild med universet, beskrivelserne og sproget. Dialogerne er skarpe og grove, og afspejler perfekt hovedpersonen Dominic, som ikke er den mest… hm, venlige og positive karakter. Han er faktisk lidt en skiderik, men af en eller anden grund bliver man fascineret af ham. Generelt har Louise Haiberg bare styr på sit sprog (og det gælder både andre udgivelser og også denne her). Beskrivelserne er detaljerede, universet er gennemført og alle scener er nøje udvalgt og beskrevet i dybden. Det gælder både voldsscener, stemningsbilleder, den indre dialog og spring i tid.

Et lille minus ved min læsning var, at jeg nogle gange følte, at der gik for lang tid mellem beskrivelser og handling. Det tog mig lang tid før at jeg blev helt fanget af læsningen, hvilket er rigtig ærgerligt, for som sagt er jeg vild med Louise Haiberg, sproget og universet, men det var som om at der blev dvælet for meget ved enkle steder og der manglede handling. Det skal så også siges, at når der er handling, så er der til gengæld masser af den. Jeg føler dog, at det tog for lang tid at komme ind i historien, så den krøb ikke heeelt ind under huden på mig. MEN jeg vil bestemt læse videre i serien, for jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at ske!

Advertisements

One thought on “Oprører (Dæmondræberen #1) af Louise Haiberg

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s