*Reklame* – Titel: Porcelænsdreng – Forfatter: Martin Hansen – Forlag: Forlaget Mellemgaard – Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard
★★★☆☆
Porcelænsdreng af Martin Hansen er en digtsamling, som primært handler om bipolar lidelse. Men selvom det er en digtsamling, så er det utrolig nemt at komme ind under huden på emnet, selvom det kan være svært at læse om. Jeg synes selv, at det er svært at definere hvad bipolar lidelse egentlig er eller hvordan man har det, hvis man kæmper med sygdommen. At læse Porcelænsdreng gør det nemmere at indse, hvordan det føles, både på krop, sind og særligt angsten, som får alt til at gå i stå.
Jeg var ret imponeret, da jeg læste denne digtsamling, for selvom digtsamlingen er informativ og lærerig, så er den også utrolig smuk. Den er ærlig og jeg synes bestemt, at den bryder med tabuet. Der er en sårbarhed på spil, men også et mod, som man kun kan være imponeret af.
Desuden har forfatteren Martin Hansen styr på sit sprog og både virkemidler, som f.eks. stemninger, ordspil og symbolik leveres sikkert, og fanger læseren lige dér, hvor det gør ondt, hvor det rører én og hvor det sætter tankerne i gang.
Jeg ser digtsamlingen som en vigtig udgivelse, som viser fragmenter fra et liv som psykisk syg. Det er en rammende og hård beretning, for det er dystre emner, der er på spil, men det er nødvendigt at skrive om det. Rigtig fin digtsamling!
One thought on “Porcelænsdreng af Martin Hansen”