Oprøreren (Divergent #2) af Veronica Roth

IMG_4440.jpg

*Reklame for Alvilda/anmeldereksemplar* – Titel: Oprøreren (Divergent #2) – Forfatter: Veronica Roth – Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda

★★★☆☆

Oprøreren af Veronica Roth er bind 2 af Divergent-serien og efter at have læst bind 1 og set filmen, så var jeg ret spændt på at gå i gang med denne her. Tris og Four forsøger at navigere, samtidig med at der er krig på vej. Der er opbrud og komplikationer i fraktionerne, og det er svært at vide, hvem man skal stole på. Der er masser af hemmeligheder, usagte ord og valg, der skal træffes. Desuden skal Tris forholde sig til tilværelsen som Divergent og det er pænt sagt ret svært for hende.

Det er tydeligt, at Tris er blevet ældre, mere moden og mere bevidst om, at alt det, der foregår omkring hende. Det kan derfor være hård læsning, for det er så tydeligt, at hun er i splittelse, både ift. sig selv, sine omgivelser, og dem, hun burde kunne stole på, og det, der er på vej. Jeg bliver dog mere og mere glad for Tris. Hun får mere personlighed og hendes fejl ses tydeligere, hvilket gør hende meget mere ægte end tidligere, og derfor lettere at relatere til.

Jeg er stadig imponeret over verdenen, hvor uhyggeligt det hele er, og hvor usikkert det virker. Hvor må det være uhyggeligt at leve i den verden? Tænk, hvis det var én selv. Det jeg savner er en baghistorie for hvordan det hele blev til. Historien om de forskellige fraktioner synes jeg er gået lidt tabt i løbet af læsningen, i modsætning til f.eks. Hunger Games, hvor det tydeligt markeres med forskelle blandt de forskellige distrikter, deres særheder og hvor de differentierer med hinanden, men ellers synes jeg, at verdenen holder.

Dog vil jeg sige, at denne 2’er føltes lidt ”meh”, som flere andre læsere også har beskrevet. Det er i den grad den svære 2’er, som mange forfattere desværre lider under. Det er som om at gnisten og nerven fra bog 1 lidt er forsvundet en smule. Har forfatteren været i tvivl om det følgende forløb? Eller har der været for handling eller for mange ting, der blev afsløret i 1’eren? Det var derfor desværre en lidt tung læsning at skulle igennem, men jeg vil naturligvis læse videre. Jeg vil og skal se den videre udvikling af historien. Vil det hele mon gå?

One thought on “Oprøreren (Divergent #2) af Veronica Roth

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s