Mellem os af Kristina Aamand, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson, Laura Marie Ringo, Sarah Engell, Sebastian Bune, Stine Haynes, Thomas Korsgaard & Tomas Lagermand Lundme

IMG_4614.jpg

*Reklame for CarlsenPuls/anmeldereksemplar* – Titel: Mellem os – Forfatter: Kristina Aamand, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson, Laura Marie Ringo, Sarah Engell, Sebastian Bune, Stine Haynes, Thomas Korsgaard & Tomas Lagermand Lundme – Forlag: CarlsenPuls – Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

★★★★☆

Mellem os er en skøn novellesamling og lige én efter min smag. Dansk YA-forfattere, ej men, kan det blive bedre? Næppe! Der er bidrag fra Kristina Aamand, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson, Laura Marie Ringo, Sarah Engell, Sebastian Bune, Stine Haynes, Thomas Korsgaard & Tomas Lagermand Lundme. Særligt er jeg helt vild med Tomas Lagermand Lundmes skrivestil, så jeg glædede mig til at læse novellen. Dog skal det siges, at jeg også er vild med mange af de andre forfattere, og nogle af forfatterne kendte jeg ikke så godt eller havde jeg ikke læst før, så det var spændende at blive introduceret til deres litterære verdener.

Det er naturligvis altid svært at anmelde en novellesamling, da der ikke er tid til og mulighed for at gå i dybden med alle 10 noveller, men derfor skal det stadig nævnes, hvor meget jeg nød at læse denne her. Først og fremmest er novellesamlingens fokuspunkt familien, relationer og alt, der hører med. Forskellige scenarier præsenteres. Kan man forelske sig i sin fætter? Kan man flygte fra sin familie? Hvordan forholder man sig, imens ens forældre er ved at blive skilt?

Udover at være et rigtig vigtigt emne, så er denne novellesamling virkelig godt formidlet i øjenhøjde til børn og unge. Det er dygtige forfattere, der er kommet med deres input til emnet, og som læser føres man roligt og sikkert igennem læsningen. Det er en fornøjelse at læse og det er samtidig utrolig interessant at læse de forskellige noveller, og se hvor forskellige forfatterne både er i skrivestil og sproglig udtryk.

Jeg vil anbefale denne novellesamling til dem, der er vild med dansk YA eller til dem, som ønsker at prøve kræfter med læsningen. Novellesamlingen er 180 sider og hver novelle er overkommelig at læse sig igennem. Man kan enten læse alle novellerne i streg eller læse en engang imellem. Alt i alt er Mellem os en rigtig vigtig og veludført novellesamling.

One thought on “Mellem os af Kristina Aamand, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson, Laura Marie Ringo, Sarah Engell, Sebastian Bune, Stine Haynes, Thomas Korsgaard & Tomas Lagermand Lundme

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s