Salamanderens hjerte (W.I.T.C.H. #1) af Lene Kaaberbøl

IMG_4615.jpg

*Reklame for Alvilda/anmeldereksemplar* – Titel: Salamanderens hjerte (W.I.T.C.H. #1) – Forfatter: Lene Kaaberbøl – Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda

★★★☆☆

Salamanderens hjerte (W.I.T.C.H. #1) af Lene Kaaberbøl var et dejligt gensyn med Witch-serien fra min barndom. Jeg havde abonnement på bladene, så hver måned var en fest, da det nye blad kom med posten. Derfor var det utrolig dejligt at få mulighed for at læse denne bog. Jeg skulle lige ind i universet igen med magien, de forskellige karakterer og deres evner, men hurtigt gik det som en leg at bladre sider.

Der sker en masse uforklarlige strømsvigt i Heatherfield, hvor de 5 piger bor. Samtidig flytter Danny en ved siden af Will. Han er anderledes med helt klare blå øjne. Han er alene og de har aldrig set hans forældre. Hvem er han? Det er underligt, at det netop falder sammen med strømsvigtene, så Witch-pigerne bliver hurtigt sat på arbejde.

Jeg synes bestemt, at det var god læsning og jeg er vild med hele universet, de 5 piger og at de alle sammen kan og indeholder noget forskelligt. Det var skønt at få mere af Will – hun er helt klart min favorit, både nu og dengang, da jeg var yngre.

Dog var det som om historien aldrig helt nåede sit højdepunkt. Den virkede lidt … flad, hvilket ærgrede mig en hel del. Måske var det bare mere magisk, da jeg var yngre? Hvem ved? Dog er det en rigtig fin historie med et medrivende plot og der er fart på, men jeg håber, at den næste bog i serien har lidt mere karakterindlevelse. Jeg synes, at vi manglede mere af dem, fordi de er så skønne. Men jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse videre i serien!

One thought on “Salamanderens hjerte (W.I.T.C.H. #1) af Lene Kaaberbøl

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s