Guide til piger af Sabine Lemire

IMG_4237.jpg

*Reklame for Alvilda/anmeldereksemplar* – Titel: Guide til piger – Forfatter: Sabine Lemire – Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda

★★★★☆

Guide til piger af Sabine Lemire er så vigtig en bog, som jeg er virkelig glad for at have læst. For et par siden læste jeg Pernille Tofts Helt O.K., og naturligvis skal disse to udgivelser ikke sammenlignes, men de åbner begge op for dialog, åbenhed, tryghed og et sikkert rum for unge piger.

Guide til piger sætter sit fokus på udviklingen fra barn til teenager, og alt det, der sker, både fysiske og psykiske ændringer. Der er utallige følelser og tanker, der kommer i spil, samtidig med at hormonerne raser i kroppen. Ens krop og hud ændrer sig, man finder mere og mere ud af hvem man selv er, hvad man ønsker og hvad man drømmer om. Dette kan også være en svær overgang, for man kan måske udvikle interesser, der er forskellige fra ens veninders interesser.

Og derfor er denne bog vigtig. Det er en guide og håndbog til alle disse ting, som foregår inden og i løbet af teenageårene. Emner som familie, skole, veninder, kroppen, drenge, sociale medier og at lære sig selv bedre at kende, er vigtige og bliver flot belyst og formidlet i denne bog. Der er aldrig en løftet pegefinger eller en fordømmende tone – det er tværtimod en bog, som åbner op for dialog, både mellem veninder og familierelationer. Desuden er der fine illustrationer, tests og bogen er opdelt i forskellige kapitler, så den er overskuelig og man nemt kan finde lige præcis det, som man søger.

One thought on “Guide til piger af Sabine Lemire

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s