Forfatter-interview #121 Frank Bruun Madsen

DSC_1190.JPG

Foto: Frank Bruun Madsen

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
– Lige fra jeg gik i skole. Jeg lave tegneserier, da jeg gik i de små klasser, og skrev en børnebog, da jeg var 12-13 år, som jeg sendte ind til Grafisk Forlag. Det var en børnekrimi i bedste Jan- og Kim-tradition, og den foregik i en landsby, der meget mindede om den, jeg selv boede i. Manuskriptet kom selvfølgelig retur med en kort besked om, at der “ikke var plads i deres udgivelsesprogram”.
En overgang ville jeg være journalist, og jeg var i to omgange i praktik på Holbæk Amts Venstreblads redaktion i Kalundborg, hvor de stadig skrev dagens artikler på en stor telex-maskine, hvorefter hulstrimmelens data blev sendt pr. telefonforbindelse til Holbæk.
Jeg endte dog med at blive free-lance tegneserieskaber og illustrator. Via Freddy Milton fik jeg plads på Tegnestuen Gimle, hvor folkene bag Valhalla-tegneserien sad og hvor jeg mødte min senere hustru, Sussi Bech. Det var utroligt at sidde som 20-årig omgivet af folk, der kun lavede tegneserier fra morgen til aften.

 

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
– En af mine allerførste opgaver var at skrive og tegne en 46 siders tegneserie, “Jim Spaceborn”, med LEGO’s rumfigurer. Det blev til tre album i alt, som blev oversat til 6 sprog, og jeg har siden haft besøg af fans fra Holland, Tyskland og England, der læste serien som børn.
Dengang – i 1984 – var det ret usædvanligt og faktisk lidt provokerende for mange, at et dansk legetøjsfirma lavede tegneserier og billedbøger om deres legetøj, og jeg mødte flere, der som et ekko af 1970’erne fandt det kommercielt og advarede mig mod at “sælge min sjæl”. Det har man nok svært ved at forestille sig i dag, hvor de fleste ville give deres højre arm for en chance for at samarbejde med LEGO. P1-programmet “Dine børns bøger” var da heller ikke særlig venligt stemt, da de første bøger fra LEGO udkom i efteråret 1986, men tegneserien om Jim Spaceborn kunne de godt lide og lavede endda et lille hørespil baseret på 5 sider fra serien. Det var ret fedt.
Siden startede jeg min egen tegneserie, “Kurt Dunder”, og for nogle år siden begyndte jeg at lave billedbøger og børnebøger. Den første var “Søren tror ikke på bøhmænd” om en 6-årig dreng, hvis ingeniør-far skal til Lofoten for at bygge en raketaffryingsrampe. Imens skal Søren passes af sin mormor og morfar. De er ikke så rationelle end Sørens far og lever i en verden, hvor hverdagens mysterier forklares med eksistensen af væsener som Sokketrolden, Bestikblanderen, Småkagetyven, Pruttekongen og Den farlige mand i støvsugeren. Søren er splittet mellem loyaliteten mod sine bedsteforældre og mod sin far: Hvilket verdensbillede sejrer? Det gør selvfølgelig det rationelle, og Søren er glad og lettet, da han er tilbage i fars lejlighed, hvor der er tapetseret med millimeterpapir og tal- og bogstavsuppe til aftensmad.

 

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv?
– De fleste af mine bøger er udkommet på Forlaget Carlsen eller på forlag, der er oprettet af tidligere medarbejdere på Carlsen, f.eks. Alvilda og Bolden. Så det har hver gang været mig, der henvendte mig til redaktører, jeg kendte godt i forvejen, f.eks. Carsten Søndergaard, Heidi Bruhn, Jens Trasborg, Ulrikke Juul Bondo eller Lone Ibsen. Carsten sagde ja til at udgive “Kurt Dunder” i 1990 og Heidi antog “Søren tror ikke på Bøhmænd” og “Snus Mus” i 2009 og 2010.
I 2012 begyndte jeg at udgive vores tegneserie fra Weekendavisen, Eks Libris, i bogform på vores eget forlag, Forlaget Eudor. Det var et forlagsnavn, jeg opfandt i 1979, da jeg udgav fanzines, og som jeg senere havde anvendt nu og da. Men siden 2012 er det blevet et egentligt bogforlag med stadig flere udgivelser, både på print og e-bog. I første omgang kun vores egne titler, hvor vi kunne se en økonomisk gevinst ved at selvudgive. I 2014 begyndte vi at udgive børnebogsserien “Gustav og Raketbroderskabet” på Forlaget Eudor, og i 2016 Sussis og Ingo Miltons føljeton-historie fra Weekendavisen Faktisk, “Aziru”.

 

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
– Jeg har skrevet (og tegnet) tegneserierne om Kurt Dunder, en eventyrer, der tager rundt i verden og finder skatte og slår skurke på tæven. Han har jagtet skjulte byer i Afrika, afsløret russiske ubådsbaser i Grønland, opdaget tempelriddere i Tyrol, fundet Erich Honechers gebis på Bloksbjerg og været slugt af Moby Dick. Der er fire bind i serien.
Sammen med min hustru, Sussi Bech, har jeg lavet billedbøgerne om Snus Mus. Han er – i hvert fald i egen indbildning – verdens største detektiv og har kontor “under et æbletræ i en have lige i nærheden af, hvor du bor,” som der står i den første bog. Faktisk er Snus lidt af en opblæst blærerøv, der har svært ved at lytte til andre, men heldigvis har han sin trofaste sekretær, Bente, til at holde jordforbindelsen og hjælpe med opklaringen.
I “Snus Mus og Månetyven” bliver Snus opsøgt af en hvalp, der har glædet sig til at hyle mod Månen som de store hunde, men da den første gang bliver lukket ud, er Månen pist borte. I “Snus Mus og Larven, der blev væk” er det en mariehøne, der vil have Snus til at opklare, hvad der er blevet af hendes bedste veninde, sommerfuglelarven Linda. Kun Lindas lækre pels ligger efterladt på åstedet. Bøgerne om Snus Mus er dette forår blevet udgivet i Chile på Editorial Don Bosco, og vi arbejder på to nye bind, som jeg allerede har skrevet færdig.
Siden 2014 har jeg skrevet science fiction-serien “Gustav og Raketbroderskabet”. Over 10 bind følger vi Gustav og hans venner, der langsomt bliver klar over, at Grødby er ved at blive invaderet af rumvæsener. Det starter med, at der begynder en ny pige i klassen, men eskalerer hurtigt. Serien bliver på 10 tætillustrerede bind, og vi er ved at være færdige med bind otte, hvor tingene for alvor spidser til og angrebet på Grødby sætter ind med robotter, grisesoldater og eksperimentelle våben. Og der er selvfølgelig kun Gustav og hans klassekammerater til at klare det. Og så pigen Stella, der selv kommer fra rummet, og som i virkeligheden er den, hele kampen drejer sig om.

 

Hvorfor denne historie  – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
– Jeg kan godt lide at lave historier for børn, men jeg synes, fantasy er så overrendt et emne, at jeg fik lyst til at gå i den anden grøft og skrive noget om børns hverdag, rumfart og science fiction. Bag i alle bøgerne er der et kapitel, der gør rede for historien og teknikken bag det tema, der er fremtrædende i det pågældende bind: Rumfartens historie, robotter, droner, liv på andre planeter osv. Så der også kommer en forankring til virkeligheden og læseren måske får en ide om, at børnelitteratur ikke behøver være orker og magiske sværd alt sammen, men at naturvidenskab også er spændende.

 

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
– Det lyder nok underligt, men jeg får de fleste af mine ideer ved at læse artikler i aviser eller magasiner, eller på internettet. Undervejs i arbejdet med “Gustav og Raketbroderskabet” har jeg f.eks. læst meget om rumfart og andre tekniske emner, og udfordringen har så været at få det ind i handlingen, så det virker let og naturligt – og sjovt. Til bøgerne om “Snus Mus” måtte jeg sætte mig ind i sommerfuglelarvens cyklus og månens faser.
Til Weekendavisen skriver jeg en tegneserie for et voksent publikum, “Eks Libris”, der handler om litteraturens verden. Her trækker jeg på mine egne erfaringer om bogbranchen gennem 35 år, og så er artikler om problemer i branchen, slagsmål mellem forfattere osv. altid god inspiration. Sussi, som tegner serien, og jeg havde meget morskab af at lave striber om Carsten Jensens vrede for nylig over Morten Hesseldahls ansættelse som direktør på Gyldendal, og når en forfatter i en kronik flot sammenligner 2. fase i regeringens udflytningsreform med rædslerne under Pol Pots regime, inspirerer det også til en satirisk kommentar.

 

Hvad er dit budskab med din bog?
– I mine børnebøger og tegneserier er jeg mest drevet af at skrive historier, jeg selv gerne ville have læst som barn. Mine hovedpersoner tager som regel de udfordringer op, de bliver stillet overfor, og møder andre med tillid og et åbent sind.
I tegneserien “Eks Libris” handler det om at udstille afstanden mellem det, folk siger, og det, de gør. I litteraturens verden er aktørerne ofte oppe på den høje moralske hest og mit arbejde er så at vise, hvad der sker med rytteren, når hesten viser sig at være forsvundet i den blå luft. Som f.eks. når man som kendt forfatter eller kunstnerorganisation principielt hylder ytringsfrihed, men i praksis har umådelig svært ved at udvise solidaritet med 12 tegnere, der trues på livet, fordi de har lavet en tegning af profeten Muhammed.

 

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
– Det handler om at vide, hvad figuren vil opnå. Hvilken interesse driver personen fremad? Og hvordan vil personen reagere, hvis den møder modstand? Derfra synes jeg, det er ret nemt at krybe ind i figuren og tænke som den, for vi mennesker rummer de fleste følelser og begær i os, bare vi graver dybt nok. Og jo ældre, vi bliver, jo større bliver ens erfaring også med, hvordan man tænker på forskellige alderstrin. Den følelse af uretfærdig harme eller ubetinget begejstring, man følte som 5-årig, kan man trække på, til man dør. Det er straks sværere for en 20-årig at forestille sig, hvordan verden ser ud for en 90-årig.

 

Hvad læser du lige nu?
– Jeg har lige genlæst Hans Scherfigs “Frydenholm” om besættelsen af Danmark i 1940-45. Den er et fint vidnesbyrd om, hvordan det officielle Danmarks holdning umærkeligt skiftede, efterhånden som Tysklands krigslykke slog om. Det er vigtigt at holde sig for øje, at Scherfig skrev bogen med den dagsorden at fremhæve kommunisternes indsats under krigen og søforklare Hitler-Stalin-pagten fra 1939, men den er stadig herlig læsning. Bagefter forsøgte jeg at gå i gang med “Idealister”, som “Frydenholm” er en fortsættelse af, men den virker mere dateret, fordi den er et polemisk opgør med de idealistiske og kulturradikale strømninger, som kommunisterne lagde afstand til efter Stalins alliance med Hitler.
Før “Frydenholm” læste jeg Arne Hardis’ biografi om Scherfig, der gjorde mig opmærsom på nogle aspekter af forfatterskabet, jeg ikke tidligere kendte til. Bl.a. at han interesserede sig for dafnier og vandhuller, og formentlig er forbilledet for den figur i “Frydenholm”, overlærer Magnussen, der mest er optaget af nordsjællandske moser og deres interessante fauna, da han hører, at han og de øvrige kommunister skal flyttes til Horserød-lejren.

 

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre
– “Emil fra Lønneberg”, “Tintin” og Carl Barks Samlede Værker.

Hvornår kommer din næste bog?
– “Gustav og Raketbroderskabet” bind 8 udkom i sommers og “Eks Libris” bind 8 i begyndelsen af september. Derudover har jeg et par billedbogstitler og to bøger med Snus Mus, der er skrevet færdig, men som først skal illustreres.

Her er links til nogle smagsprøver:

Gustav og Raketbroderskabet bind 1
http://www.eudor.dk/pdf/sample/gustav1-sample.pdf

Kurt Dunder og den månesyge mumie
https://www.eudor.dk/pdf/sample/kurtdundermumie-sample.pdf

Eks Libris bind 4:
http://www.eudor.dk/pdf/sample/ekslibris4-sample.pdf

Søren tror ikke på bøhmænd:
http://reader.pubhub.dk/?isbn=9788799897353

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s