Chatsøstre (Wicca-veninder #1) af Nicole Boyle Rødtnes

foto 2 (5).JPG

*Reklame* – Titel: Chatsøstre (Wicca-veninder #1) – Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes – Forlag: Forlaget Facet – Anmeldereksemplar fra Nicole Boyle Rødtnes

★★★☆☆

Chatsøstre af Nicole Boyle Rødtnes er første bog i serien Wicca-veninder. Først og fremmest, så er den altså bare rigtig god og virkelig god til målgruppen.

Jeg var meget imponeret over det faktum, at forfatteren formår at fortælle en helt almindelig historie om at gå i skole og alle de ting, der er svære. Jeg fik flashbacks til nogle begivenheder fra min egen skoletid, og det er tydeligt, at Mathilde kæmper med alt det, som en almindelig pige i den alder også kæmper med. Både usikkerheden, glæden, ensomheden og spændingen ved at få en ny veninde – alt bliver vendt og drejet i en rigtig fin historie, hvor der er skarpe dialoger og et rigtig fint plot.

Mathilde har en chatveninde. Hende og Frederikke har chattet sammen i tre år, og nu skal Frederikke starte i samme klasse som hende. Nu får Mathilde endelig en god veninde og nu skal hun ikke længere føle sig så truet af sin fjende Pil, men selvfølgelig går det sjældent, som man ønsker det.

Chatsøstre er en rigtig god fortælling om at gå i skole, få veninder, de første konflikter og samtidig er der også wicca-elementer indover, så man lærer lidt om wicca/heksetro, hvilket var spændende, for jeg kendte ikke rigtig til det i forvejen.

Skrivestilen er god og ingen tematikker, følelser eller karakterer negliceres. Hvad de går igennem føles på egen krop, og man føler sig hurtigt meget tæt på dem. Desuden er der lov til at være vred, være ked af det og være forvirret, som tydeligvis afspejles i Mathildes karakter.

Chatsøstre (Wicca-veninder #1) er en rigtig god fortælling, som jeg varmt kan anbefale – særligt til 6-7. klasser.

One thought on “Chatsøstre (Wicca-veninder #1) af Nicole Boyle Rødtnes

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s