Forfatter-interview #126 Bettina Stuhr Lindskow

Bettina-6-til-web.jpg

Foto: Zafar Iqbal

OMKRING ROMANEN At danse mellem glasskår

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

  1. Jeg elsker at spille brætspil og har kvalificeret mig til DM i Partners to år i træk.
  2. Da min redaktør Louise ville antage min bog, At danse mellem glasskår, kunne hun ikke få fat på mig, da jeg var på feltarbejde i Uganda. Så frem for et telefonopkald fik jeg en mail, hvor der stod, at hun havde prøvet at få fat i mig og at jeg måtte skrive, når jeg var hjemme igen. Dette kunne jeg jo overhovedet ikke vente på, da der var over 12 dage til jeg ville være tilbage i Danmark. Så til sidst fik jeg den gode nyhed om, at Tellerup ville antage, At danse mellem glasskår, på mail. Det var lidt af et antiklimaks ikke straks at kunne fortælle det til familie og venner, da jeg gerne ville sige det face-to-face. Men jeg hoppede da ned fra en sofa, drak et glas vin og glædede mig enormt meget til at fortælle det til folk.
  3. Jeg er meget optaget af, hvordan man som enkeltperson kan gøre en lille forskel for andre i sin hverdag. Derfor har jeg startet velgørenhedsbloggen Ringe i Vandet.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Jeg har altid godt kunne lide at læse og skrive, men jeg lever ikke op til den der klassiske fortælling om en pige, der bare altid har drømt om at blive forfatter. Jeg har mange veninder, som er forfattere og i takt med, at de fik udgivet flere og flere bøger, blev min egen drøm om, at det en dag var mig, der stod med min egen bog i hånden gradvis større. Det er helt fantastisk, at det nu er lykkedes, men jeg er også meget glad for mit deltidsjob i Amnesty International. Så at jeg har mulighed for både at arbejde for vores alle sammens menneskerettigheder og skrive ved siden af passer mig perfekt.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg har skrevet og fundet på historier så længe jeg kan huske. Før jeg selv kunne skrive tegnede jeg og lavede tegneserier, hvor jeg fik min mor til at skrive teksten.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
Som ung meldte jeg mig ind i foreningen HUF (Håbefulde unge forfattere), hvor jeg mødte en masse ligesindede, som også elskede at skrive. Her udviklede jeg min skrivestil og gik fra at skrive en masse forskellige tekststykker til rent faktisk at skrive en sammenhængende bog. At skrive en bog, som for mit vedkommende har taget mange år, kræver enormt meget selvdisciplin.
Efter mange års arbejde og finpudsning af forskellige bogprojekter sendte jeg mine bøger til forskellige forlag. Og så var jeg heldig, at Tellerup ville udgive At danse mellem glasskår.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
Jeg skriver realisme. At danse mellem glasskår er min debutroman, men jeg har også en børnekrimi og en anden ungdomsbog liggende hjemme i skrivebordsskuffen. Det er jo sjældent, at det lykkes at komme igennem nåleøjet og blive udgivet i første hug, og for mit vedkommende var det altså tredje gang, der var lykkens gang.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Jeg synes der mangler skønlitteratur om diabetes på det danske bogmarked. Jeg ville gerne bidrage med noget litteratur som unge med diabetes kan identificere sig med, men som også kan give andre indblik i, hvad det er for en sygdom, og derfor skrev jeg At danse mellem glasskår.
Jeg er selv vokset op med en bror, der fik diabetes som ni-årig og har derfor oplevet mange af de udfordringer, som man står med, når et familiemedlem bliver kronisk syg.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Det er nok i virkeligheden mine veninder, som har inspireret mig mest. Mine veninder Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtness havde tidligt en klar drøm om at blive forfattere og så gik de efter det. Med hårdt arbejde og masser af gå på mod forsøgte de begge at slippe gennem nåleøjet og få deres bøger udgivet.
Det lykkedes for dem begge, og de lever begge af at være forfattere den dag i dag. At være omgivet af mennesker, der går efter det de drømmer om, er noget af det mest inspirerende jeg ved. De har lært mig, at hvis man kæmper hårdt for det man gerne vil, så skal det også nok lykkedes.
Selv har min store drøm været at få job i en velgørenhedsorganisation, hvor jeg kan gøre en forskel for folk, der ikke har de samme ressourcer som os. Det har jeg opnået, da jeg som nævnt arbejder i Amnesty International, samtidig med at jeg også har opnået min anden drøm om at blive forfatter. Så jeg er ret godt tilfreds.

Hvad er dit budskab med din bog?
Det gode ved bøger er, at folk kan læse dem på mange forskellige måder, og have vidt forskellige læseoplevelser, og derfor også få forskellige budskaber ud af samme bog.
I, At danse mellem glasskår, har jeg prøvet at vise, at livet nogle gange tager en drejning, som man ikke har kunne forudsige. Måske får man en kronisk sygdom, ens store kærlighed slår op, man mister et familiemedlem eller noget helt fjerde. Det kan være utrolig svært at accepterer ens nye situation, men på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at accepterer de kort, som livet giver en på hånden, og så få det bedste ud af det. Selvom det kan være sindsygt svært.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
Man bliver jo nødt til at trække på nogle følelser, som man selv har haft, for at kunne skrive troværdigt. Ingen af personerne i min bog er nogle jeg kender, men jeg har selvfølgelig ladet mig inspirere af egne og andres oplevelser. Fx elsker jeg selv at danse ligesom Rose, jeg har selv en søsken med diabetes ligesom Ida osv.

Hvad læser du lige nu?
Jeg ser dig af Michella Rasmussen, og så glæder jeg mig meget til at læse Før og Efter Selma af Camilla Wandahl, Udstillet af Nicole Boyle Rødtness, Tigerhjerte af Lise Villadsen, Valget af Sarah Engell og ja, jeg kunne blive ved med at nævne bøger, som jeg rigtig gerne vil læse. Jeg satser på at få et dejlig nemt barn, så jeg kan få læst en masse under min barsel.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre?

Der er nogle bøger, som gør et helt særligt indtryk på en. Bøger, der bliver i ens bevidsthed længe efter, at den sidste sætning er læst, og som man aldrig glemmer. Sådan har jeg det med En Kvindes Pris af Somaly Mam og Under en strålende sol af Khaled Hosseini.

Som teenager læste jeg Søskendekærlighed af Katarina von Bredow. Søskendekærlighed er den eneste bog, der har fået mig til at græde. Dengang gjorde den et kæmpe indtryk på mig. Jeg genlæste den igen som voksen, og her gjorde den desværre ikke det samme ved mig.

Hvornår kommer din næste bog?

Det er stadig uvist, da jeg først lige skal på barsel fra midt december.

Links til forfatteren:

Facebook
Instagram
Hjemmeside
Blog

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s