MINE BEDSTE LÆSEOPLEVELSER I 2018

49121043_947025642088318_5606019330257977344_n.jpg

læst.png

2018 var et rigtig godt læseår! Jeg læste 184 bøger. Jeg nåede at læse endnu flere bøger end jeg havde troet. Det hjælper nok, at jeg for det første ikke går på universitetet længere og nu arbejder som redaktør og holder oplæg om YA og- børnelitteratur. Jeg læser generelt rigtig meget og det er bøger, som jeg brænder for, så det smitter naturligvis af på læsemængden. det er mit bedste råd! Hvis du ikke er til krimier eller tunge voksenbøger, så lad være med at læse dem. Er du mere til YA eller børnebøger eller en helt anden genre, så dyk ned i den og oplev alt, hvad den har at byde på.

Jeg vil selvfølgelig meget gerne dele mine bedste læseoplevelser fra 2018 med jer.
Jeg ser frem til et nyt læseår sammen med jer og takker dermed også for, at I trofast følger min bogblog, for at de søde forfattere, som siger ja tak til interviews på siden og alle de gode stunder, som vi har delt til litteraturarrangementer, på bogmesser og sociale medier i det forgangne år. Må 2019 blive lige så god!

Mine bedste læseoplevelser følger herunder. Jeg håber, at jeg kan inspirere til ny læsning eller at vi kan fangirle over en bog, som vi har læst.
Jeg er også meget spændt på DINE læseoplevelser. Hvilke bøger var særligt fantastiske for dig? Og hvorfor?

 

foto 1 (4).JPG

Donnelly, Jennifer; Blå dyb (Vandflammens saga #1)

“Det var fantastisk at blive indhyllet i et univers, hvor der er så meget på spil, ift. plot, karakterer, sprog, historie og myter. Jennifer Donnelly har gjort det godt og jeg er vild med forfatteren. Hvor bliver man taknemmelig for, at man besluttede sig for at læse denne serie – og som sagt, så er det kun godt, at der stadig er 3 bøger tilbage.”

 

foto (10).JPG

Klaris, Haidi Wigger; Åndehvisken

“Du vil ikke fortryde det, for Åndehvisken er rigtig god og virkelig creepy på den der fede måde, som får det til at løbe ned ad nakken, samtidig med at man ikke kan lade være med at læse videre. Historien var medrivende og en ægte pageturner. Selvom det var en realistisk setting, så virkede det paranormale element rigtig fint og blev ikke på noget tidspunkt forceret. Jeg synes, at romanen stod rigtig godt som enkeltstående og samtidig med at emnet er fængende og særdeles uhyggeligt at bladre sider, så er historien smuk og fuld af håb.”

 

foto 2 (10).JPG

Rødtnes, Nicole Boyle; Over sløret (Ilttyv #1)

“Romanen er så utrolig velskrevet og det er en pageturner. Man er med lige fra starten og jeg holdt faktisk kun få pauser undervejs, fordi det hele var så spændende, underligt og fordi jeg gerne ville have svar på det hele.”

 

foto 1 (7).JPG

Schack-Lindhardt, Mads; Tir-Nâzrals Arving (Stjernekrønikerne #1)

“Kender du det, når man har læst en bog i ens barndom, som ændrer alt og giver én en særlig stemning i kroppen, hver gang man læser den, tænker på den og reflekterer over den?

Tir-Nâzrals Arving, som er første del af Stjernekrønikerne, er virkelig velskrevet. Jeg var meget imponeret, allerede fra de første par sider, over hvor dygtig forfatteren er. Mads Schack-Lindhardt har virkelig styr på sit sprog, både beskrivelser, stemninger og dialoger holder hele vejen.”

 

foto 2.JPG

Ørsum, Caroline; Wiki over Miss Elises elendige liv

“Jeg har længe været ret vild med Caroline Ørsum, for hun kan noget ekstra. Hun har sproget i sin magt og formår at skabe spænding, både i forhold til sprogets kunnen og karakterernes følelser. Hun prikker til dér, hvor det går allermest ondt, og det er mærkeligt nok det, som gør det så godt at læse hendes romaner.”

 

foto 3.JPG

Bassham, Gregory (red).; Harry Potter og filosofien – Hogwarts for mugglere

Harry Potter og filosofien – Hogwarts for mugglere af William Irwin & Gregory Bassham (red.) er et must read til alle Harry Potter-nørder og fans. Det var i sandhed en fornøjelse at læse denne bog, for den er detaljeret, varieret hvad angår emner og fokuspunkter, samtidig med at det er en underholdende læsning og hverken for svært eller teoretisk.”

 

foto 5 (1).JPG

Mead, Richelle; Adorias Diamant (The Glittering Court #1)

Adorias Diamant (The Glittering Court #1) af Richelle Mead var noget helt særligt. Man har nogle gange de der læseoplevelser, hvor det næsten er svært at sætte ord på, hvorfor bogen var så god. MEN jeg skal gøre mit bedste for at dele denne læseoplevelse med jer. Den var rent ud sagt fantastisk og jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne leve uden denne bog.”

 

IMG_1329.jpg

Ståhl, Isabelle; Lige nu er jeg her

“Da jeg læste denne roman var jeg fascineret lige så meget som jeg var skræmt og imponeret over hvilket mesterværk, Isabelle Ståhl har skrevet, for det er det i den grad. Jeg anser denne for en moderne Madame Bovary-fortælling i 2018, hvor selvdestruktiv adfærd, hudløs ærlige beretninger om livet og at være menneske, og eksistentielle spørgsmål, danner rammen om en helt igennem gribende historie.”

 

SDC15912.JPG

Harpsøe, Linette; Forfædrenes Talisman (Skæbneløs #1)

Forfædrenes Talisman er én af de stærkeste fantasy-romaner i år. Så enkelt er det.”

 

IMG_1327.jpg

Clausen, Julie; Hej Luca

“Denne udgivelse står stærkt på det danske YA-marked. Læs den! Der er så mange smukke ting at nævne fra denne roman, men jeg synes, at du selv skal dykke ned i den. Men som så mange ting i vores liv, så er denne bog desværre flygtig, for den sluttede – og det kommer den også til for dig, men mindet vil stå stærkt!”

 

IMG_3541.jpg

Buxbaum, Julie; Fortæl mig tre ting

Fortæl mig tre ting af Julie Buxbaum er en af de bedste bøger, jeg har læst i år. Hold nu kæft, hvor var den god. Jeg vidste ikke, at jeg havde manglet den i mit liv, men det havde jeg i den grad. Da jeg færdiggjorde min læsning, havde jeg lyst til at starte forfra. Den havde bare det særlige ekstra, som gjorde, at jeg forelskede mig hovedkulds i den.”

 

IMG_4685.jpg

Day, Julie M.; Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2)

“Jeg er virkelig glad for, at jeg har læst Grænsen til Trafallas-serien. Der er styr på sprog, levering, karaktererne og deres udvikling, samtidig med at den gennemførte worldbuilding gør det til en sublim læseoplevelse. Hvis du er til fantasy – og hvis du endda ikke er, så vil du stadig synes om denne læseoplevelse. Der er meget på spil og det er virkelig nu, at det gælder – mere end nogensinde før.”

 

IMG_3982.jpg

Teri, Terry; Afsløring (Mørkt stof #2)

“Det er virkelig god læsning og der er brugt så meget arbejde på udvikling af historien, plot, karakterer og stemning. Der er kræset om det hele og det ses helt tydeligt. Læsningen er suveræn og det gør det ekstra nervepirrende at bladre videre. Der er stadig en kæmpe nerve på spil og forfatteren har fuldstændig styr på det hele.”

 

SDC16116.JPG

Blichfeldt, Emil; Projekt Fenris

Projekt Fenris overraskede mig virkelig. Det er rigtig stærk YA-dystopi, som jeg er sikker på både vil tale til drenge og piger. Kan virkelig anbefales! Kan næsten ikke vente med at læse videre.”

 

IMG_1554.jpg

Forman, Gayle; Jeg er faret vild

Jeg er faret vild er YA, når det er bedst. Det var i sandhed en rigtig god roman og jeg er ufattelig glad for, at jeg læste den. Det er en roman med kant, personlighed og den formår at italesætte de allervigtigste tematikker og eksistentielle tvivl på en rigtig nede-på-jorden-måde, som gør det nemt for målgruppen at relatere til de præsenterede scenarier.”

 

SDC15906.JPG

Rasmussen, Michella; Jeg ser dig

“Romanen er godt opbygget og særdeles godt skrevet. Sproget er flot og der er en utrolig indlevelsesevne, så der går ikke længe, før man kender karaktererne rigtig godt. Desuden sætter romanen tankerne i gang og da jeg først var begyndt, var det svært at lægge bogen fra mig igen. Og da den sluttede, så var det endnu værre, for jeg ville bare have mere. Dette er helt klart den stærkeste roman, som jeg har læst af Michella Rasmussen.”

 

SDC15935.JPG

Frøysaa, Sofie & Falch, Ulrikke; Jenteloven – feministisk førstehjælp

“Dette er bogen, som mange unge piger har brug for – og uanset hvor gammel du er, så vil den give dig styrke og en ordentlig omgang girlpower. Jeg er meget stolt af at være kvinde, at være læser af denne bog og at to seje, unge kvinder kan bruge deres platform til at sprede budskabet om en så vigtig sag som denne – empowerment, girl power og accept.

Er DU klar til at joine squadet? Det har jeg været længe!”

 

SDC15976.JPG

Vedsø, Mette; Hest horse pferd cheval love

“Det er en roman, som både handler om heste, venskab, at udvikle sig og at vokse fra hinanden. Det handler om den barnlige naivitet, som udvikler sig til en teenagers nærvær og erkendelse. Sproget er så ufattelig stærkt, og selvom det er en relativ kort roman og sproget er enkelt og let at forstå og læse, så gemmer der sig så mange nuancer og lag i sprogets kerne.”

 

48064311_807223219669722_2292098821808717824_n.jpg

Aamand, Kristina; Så god som ny

“En roman, der rammer lige præcis dér, hvor den skal. En helt igennem skarp og fantastisk læseoplevelse af Kristina Aamand. Det er imponerende hvor kort en udgivelse, det er, og samtidig hvor gribende og fængende novellen er.”

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s