Hjerte af pap-serien af Kristina Aamand

51129482_1606994659403042_6987069212497805312_n.jpg

*Reklame for Carlsen/anmeldereksemplar* – Titel: Hjerte af pap-serien – Forfatter: Kristina Aamand – Forlag: Carlsen– Anmeldereksemplar fra Carlsen

★★★★☆

Bagsiden til første bog i serien lyder således: “Hjerte af pap er første bog i en humoristisk og varm serie til de 11-14-årige om Sif på 13 år, der lever i en sammenbragt familie.

Der burde være en lov mod skilsmisser – og hårde straffe for damer, som kaster deres kærlighed på fædre. En mor og en far skal være sammen, for evigt og altid! Men virkeligheden er en anden. Sifs far er åh så forelsket i den onde stedmor, Sif har fået to papsøskende, hendes lillebror Sigurd lever i et computerspil, hendes mor er sur som en citron (men mest skuffet), og Konrad, den nye dreng i klassen, har det smukkeste smilehul, men kun øje for ørkenprinsessen Kashmir.”

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse Hjerte af pap-serien af Kristina Aamand. Hun er en forfatter, der har sproget i sin magt, så man ved med sikkerhed, at man altid kommer til at få en god læseoplevelse. Sådan var det også denne gang. Historien er god og relevant, da det er aktuelt for mange familier, at der både er stedsøskende og papmødre.

Sif skal vænne sig en ny familie, hvor der både er nye søskende og en ny stedmor. Hun går i skole og har heldigvis sine gode venner, men det er ikke altid lige nemt for at finde ud af det hele. Historien virker ægte og autentisk, og jeg vil vædde med, at mange vil kunne genkendende til Sifs scenarie.

Det er en sjov og sød historie, som handler om at være i en sammenbragt familie. Det er ikke et glansbillede og det er aldrig helt nemt, men der gemmer sig masser af varme – og det gælder både for bog 1 og bog 2.

Serien handler om det almindelige liv med at gå i skole, hygge med sine venner og samtidig navigere i en ny tilværelse, hvor alting har ændret sig lidt for hurtigt med nye søskende, nye vaner og nye regler. I bog 2 er der også fokus på konfirmationen og hvor vigtig en enkel dag kan være. For dukker hele familien op? Kan alle samles på trods af indbyrdes fnidder?

Det bedste ved udgivelsen er helt klart, at sproget er så levende. Der er fuld knald på humoren, varmen og beskrivelserne er så spot on, hvilket gør det så fedt at læse.

Jeg vil helt klart anbefale denne serie til målgruppen 11-13 år. Der var nogle steder, hvor jeg følte mig lidt gammel ift. sproget og slang, men jeg ved, at den helt klart vil tale til målgruppen. Serien taler til målgruppen og taler aldrig ned til den. Det er det fede.

Skarp serie af Kristina Aamand!

Advertisements

One thought on “Hjerte af pap-serien af Kristina Aamand

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s