De dødes tid af Thomas Helle

img_5974.jpg

*Reklame for Forlaget Facet/anmeldereksemplar* – Titel: De dødes tid – Forfatter: Thomas Helle – Forlag: Forlaget Facet – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

★★★★☆

De dødes tid af Thomas Helle er en zombieroman, men så meget mere end det. Forlaget skriver således om bogen: ”Et dødbringende virus spredes hastigt i befolkningen, mens myndighederne kæmper en forgæves kamp mod smitten.

Først for sent går det op for alle, at virusset ikke alene er dødbringende, det vækker også de døde til live igen.

De overlevende må flygte gennem landskabet i søgen efter håb. Men håbet er langt væk, for dette er de dødes tid.”

Mig og zombieromaner har aldrig rigtig været ”like this”, men det ændrer sig mere og mere. Særligt hjalp det på det, da jeg læste denne roman. Først og fremmest virker dette ikke til at være en debutroman. Jeg er utrolig imponeret over det sproglige overskud. Vi lukkes langsomt ind i et helt særligt univers og lærer karaktererne at kende for hver side, vi bladrer. Beskrivelser, det sanselige og fortællerstemmen er stærke elementer, og jeg synes, at Thomas Helle i den grad har styr på sin storytelling.

Det er en historie, der åbner sig langsomt op. Den er levende og man følger rejsen, karaktererne undervejs og den forfærdelige skæbne, der hærger og præger landets udvikling. Uhyggen og det skrækkelige er tilstede, stemningerne og sanselige beskrivelser gør historien så levende, at man næsten føler, at man er der selv.

Selvom jeg ikke er den bedste til zombieromaner, så er der ingen tvivl. De dødes tid er en utrolig stærk roman. Jeg glæder mig meget til at følge med i Thomas Helles forfatterskab, for det er en forfatter, man ikke må gå glip af. Fængende debut!

One thought on “De dødes tid af Thomas Helle

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s