Det dér og dét der af Louise Juhl Dalsgaard

51652430_239911226885431_4294544550958989312_n.jpg

*Reklame for EC Edition/anmeldereksemplar* – Titel: Det dér og dét der – Forfatter: Louise Juhl Dalsgaard – Forlag: EC Edition – Anmeldereksemplar fra EC Edition

★★★☆☆

Jeg kendte ikke til Louise Juhl Dalsgaard, før jeg fik muligheden for at læse denne roman. Det er jeg glad for, at jeg gjorde. Det er i sandhed en hel unik og særlig roman.

Forlagets beskrivelse lyder således: ”Det dér og dét der er en roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. 

Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten.”

Denne roman er helt sikkert ikke for alle. Der skal læses mellem linjerne og symbolikken og alt det, der ikke siges, er i fokus. Selvom jeg ikke altid kunne regne den, så forstod jeg konceptet og idéen bag historien, og synes, at den fungerede rigtig godt hele vejen igennem.

Sproget er kompakt og alligevel spækket med følelser, stemning og alt det, man ikke siger til hinanden. På en måde er sproget altopslugende og alligevel også småt, sårbart og nøgent. Det er ikke en historie med synderligt meget håb eller glæde, men der er noget over melankolien, der gør det ekstra godt.

Jeg synes, at skrivestilen til dels minder om Maria Gerhardt, Mikkeline W. Gudmand og Stine Pilgaard, og så alligevel ikke, for det er tydeligt, at Louise Juhl Dalsgaard er helt sin egen. Spændende og sårbar fortælling!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s