Hvor jeg hører til (Onshore #1) af K.L. Berger

59928410_328311227855077_3439374669214384128_n.jpg

*Reklame/sponsoreret indlæg af Bog & Idé* – Titel: Hvor jeg hører til (Onshore #1)  – Forfatter: K.L. Berger – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Bog & Idé (direkte link til bogen her)

★★★★☆

Hvor jeg hører til er første del i Onshore-serien af K.L. Berger, og er derudover en bog, som jeg virkelig har glædet mig til at læse længe. Jeg hørte en lille bid fra romanen til Fantasy Festival 2018, og der var det tydeligt, at jeg blev nødt til at læse med.

Forlagets beskrivelse lyder således: ”Hannah er vant til at være den usynlige pige der altid har lavet sine lektier og får topkarakterer i skolen. Pigen der ser Ryan Gosling-film hver lørdag aften og aldrig skændes med sine forældre. Pigen der har det fint med blot at være til. Lige indtil Justin.
Justin ændrer alt for Hannah, men at blive set har en pris, og Hannah bliver kastet ned i sorgens og skyldfølelsens afgrund til et mørke hun ikke kan komme op af igen. Lige indtil Chuck.
Chuck ser Hannah som hun er; ødelagt og opslugt af selvlede, men også levende og fuld af et begravet potentiale. 
Det samme er Emily, Taylor og de andre unge Hannah lærer at kende på New Smyrna Beach, og i fællesskab knytter de bånd som ingen af dem ønsker, men de alle har brug for. 
Kan en enkelt sommer give Hannah livet tilbage? Kan en enkelt sommer lære hende at leve med skyldfølelsen over fortiden, eller er Hannahs historie forudbestemt af noget stærkere end hende selv?”

Romanen starter lige på og hårdt, og allerede fra start ser vi, hvor meget Hannah kæmper med. Og puha, det er en ordentlig omgang. Hannah er en smuk og dyb karakter, som jeg i den grad lærte at kende hurtigt. Det var befriende, uanset hvor hårdt en læsning det var. Det er fedt, at YA-litteratur som dette bryder med tabuemner, som f.eks. voldtægt og selvmord.

Jeg synes, at det var rigtig god læsning og man bladrede hurtigt sider. Engang imellem blev det en smule for amerikansk til min smag, hvor jeg bedre ville kunne forholde mig og relatere til et dansk miljø, men det var nu også hyggeligt med beskrivelser af sol, sommer og kyst.

Rigtig flot roman af K.L. Berger og jeg skal helt sikkert læse videre i Onshore-serien. Er sikker på, at den byder på endnu mere, som jeg ikke kan gå glip af!

Advertisements

One thought on “Hvor jeg hører til (Onshore #1) af K.L. Berger

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s