Warcross af Marie Lu

51591235_285695905430047_160495716601430016_n.jpg

Titel: Warcross – Forfatter: Marie Lu – Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda

★★★

Jeg var ret spændt på denne her, fordi jeg har hørt så ufattelig meget om Marie Lu og at det var utrolig spændende læsning, men jeg har endnu ikke haft tid til at stifte bekendtskab med forfatteren – før nu.

Forlagsbeskrivelsen lyder såleds: ”For de millioner, der logger ind hver dag, er Warcross ikke bare et spil – det er en livsstil. Nogle foretrækker Warcross’ virtual reality frem for virkeligheden, mens andre bare håber på at tjene penge. Teenage-hackeren Emika Chen arbejder som dusørjæger og opsporer folk, som spiller ulovligt. Da hun en dag hacker sig ind i Warcross-verdensmesterskabet bliver hun ved en fejl en del af handlingen – og mediernes yndling.

Emika tror, at hun vil blive anholdt, men i stedet kontaktes hun af spillets skaber, den unge milliardær Hideo Tanaka, som giver hende et uimodståeligt tilbud: Hun skal være spion i årets turnering. Emika haster til Tokyo og kastes ind i en afsindig verden af penge og berømmelse. Men snart opdager hun, at hun er del af et uhyggeligt plot, som har enorme konsekvenser for hele Warcross-imperiet.”

Jeg er ret vild med hvordan den er skrevet. Jeg synes, at sproget er stærkt, spændende og nuanceret, men stadig letlæseligt for YA-målgruppen, der ønsker at dykke ned i denne roman. Det er en sjov og original historie, som jeg er helt sikker på, vil tale til mange læsere – spil, virtual-reality, computerspil og medier. Det er en bog, som blander mange forskellige emner, som er tro mod samtiden lige nu.

Jeg synes, at Marie Lu gør det godt, og det er god læsning. Dog er det ikke personligt mine yndlingsemner at læse om i en roman, så det blev aldrig en fuldstændig vild læsning, MEN jeg er sikker på, at den vil tale til mange (og yngre læsere). Marie Lu har i hvert fald styr på det og Warcross fungerer rigtig godt!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s