*Reklame for /anmeldereksemplar* – Titel: Stenløvens brøl (Krøniken om Morika #3) – Forfatter: Sidsel Sander Mittet – Forlag: Forlaget Facet – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
★★★★☆
Jeg har prøvet at trække det her så længe, som jeg kunne, for jeg har det altid rigtig (!) svært ved at tage afsked med en god og gennemført serie. Det gælder også i dette tilfælde. Jeg var vild med Morika-serien, men Krøniken om Morika-serien har simpelthen væltet benene væk under mig. Det er bare en vildt fed serie og derfor er det både dejligt, men også meget vemodigt at tage afsked med serien, for hvad nu?
Forlagsbeskrivelsen lyder således: ”Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.”
Sammen med Itua og Aaton venter vi på afslutningen og det er svært at vide, hvor vi vil ende. Karaktererne er der, hvor de præcist skal være, og nu skal det store opgør finde sted. OMG! *Bankende hjerte allerede*
Og jeg kan lige så godt starte med at sige, at Sidsel Sander Mittet gør det igen, og hun gør det, som hun er allerbedst til; at indfange læseren i sit univers med stemning, miljøbeskrivelser, fantastiske detaljer og en worldbuilding, som virker så levende som vores egen verden. Sproget er godt og levende, og historien fungerer til fulde. Plottet er godt opbygget og spændingen er der, hvor vi vil have den.
Jeg synes alt i alt, at serien er blevet afsluttet rigtig godt. Dette er rigtig god og stærk fantasy, hvor man trygt kan læne sig tilbage og lade fortællingen udfolde sig foran én, samtidig med at der også er plads til spændingsfyldte øjeblikke, hvor pulsen sidder oppe i halsen og det er svært ikke at bladre sider. Nu skal jeg lige juble og også sørge lidt!
Virkelig flot skrevet af Sidsel Sander Mittet!
Du kan læse anmeldelser af bog 1 og bog 2 her:
Sandsnogens bid – Krøniken om Morika #1
Solbiens brod – Krøniken om Morika #2
/Pssst! Vil du have mere Morika? Så læs anmeldelser af den første trilogi her:
Rent blod – Morika #1
Vildhunden & panteren – Morika #2
Blodets bånd – Morika #3