Monster af Patrick Ness

67322156_422863388317281_4273587846448676864_n.jpg

*Reklame/sponsoreret indlæg af Bog & Idé* – Titel: Monster – Forfatter: Patrick Ness – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Bog & Idé (direkte link til bogen her)

★★★★★

Jeg kan lige så godt sige det: Monster af Patrick Ness er én af de flotteste romaner, der længe er skrevet. Og så er det sagt!

Forlagsbeskrivelsen lyder således: ”Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.”

Jeg skal prøve at fatte mig i korthed, men det er svært, når der er så meget at tage fat på i denne roman. Symbolikken, sproget, følelserne og de store temaer, der er på spil. Det formidles i sådan en grad, at alle kan følge med, og nyde historien, samtidig med at der er utrolig mange ting at dykke ned i. Flere spørgsmål dukker også op i ens hoved: Hvordan tackler man sorg? Kan kærligheden vinde? Hvordan får man de gode sider af ens personlighed til at overskygge de onde?

Derudover er der flere udgaver af romanen og denne byder på ufattelig smukke illustrationer, som i den grad støtter op om tekstens betydning og giver den helt unikke stemning, der er at finde i bogens plot. Det gyser, river og flår på ens egen hud, imens mørket omringer én.

Monster er en smuk, tragisk og hjerteskærende historie. Sprogets formidling er så særligt og går ind og trykker på de helt rigtige knapper. Sorg, udvikling, kærlighed og savn kommer til udtryk, samtidig med at uhyggen kryber ind mellem linjerne.

Denne roman kan i den grad anbefales og sagtens læses flere gange.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s