Smuk, smukkere, smukkest af Sofie Riis Endahl

67966142_3019740438042905_2440567380145864704_n.jpg

Titel: Smuk, smukkere, smukkest – Forfatter: Sofie Riis Endahl – Forlag: Byens Forlag – Anmeldereksemplar fra Byens Forlag

★★★★☆

Smuk, smukkere, smukkest er den første roman, jeg læser af Sofie Riis Endahl. Og jeg har i den grad glædet mig til at læse med! Jeg har fulgt Sofie længe, og er næsten flov over, at jeg ikke har læst bøger af hende før, men nu sker det endelig. Og hvis du er vild med YA-realisme, så kan du godt glæde dig allerede!

Men først en forlagsbeskrivelse, og den kommer her: ”Én aften. Én fest. Tre veninder. Claire er kæreste med Asbjørn, men føler sig hverken smuk nok til ham eller Instagram. Lærke er elitesvømmer, drikker ikke alkohol og gider egentlig ikke med til festen. Men Jonathan med det blå hår kommer. Rosemarie er alle drengene vilde med. Dog ikke altid dem, hun selv er vild med. Og er ligegyldige kys på dansegulvet virkelig mere værd end kærligheden?”

Jeg blev ikke skuffet. Sofie Riis Endahl skriver virkelig godt, og det var meget nemt at blive fanget allerede fra starten af. Sproget er skarpt, ærligt og samtidig utrolig beskrivende og sanseligt. Det er let at lære karaktererne at kende, og de samt det realistiske miljø kryber lynhurtigt ind under huden.

Flere stadig blev romanen næsten skræmmende genkendelig, fordi gymnasie-livet ofte er så hårdt med alle de ting, der skal tages stilling til. Presset, lektierne, festerne og at være og se perfekt ud – og alt det, man tror om andre, som måske ikke altid helt er, som det ser ud til. Og tør man skille sig ud? Er det nemmere bare at følge med flokken? Og er det farligt at vise sit sande jeg uden filter? Der er mange vigtige spørgsmål, der dukker op i ens tanker, når man læser denne roman.

Jeg synes, der er rigtig mange gode at finde i denne roman. Vigtigst er alle de ting, som man kan nikke genkendende til: presset, sociale medier, omgivelsernes forventninger og at man ofte er ens egen største fjende. Vi møder forskellige karakterer og uanset hvilken, der er ens favorit, så er det nemt at relatere til dem og forstå deres verdener, fordi forfatteren beskriver det så godt.

Rigtig vigtig roman, som jeg tror, at mange vil kunne relatere til og blive rørt af.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s