Moderne folkefortællinger af Unna Hvid

71500903_561077144432740_5092967851615059968_n.jpg

Titel: Moderne folkefortællinger – Forfatter: Unna Hvid – Forlag: Books On Demand – Anmeldereksemplar fra Books On Demand

★★★☆☆

Jeg var meget nysgerrig på at læse ”Moderne folkefortællinger” af Unna Hvid. Forsiden var spændende og dragende, så jeg skyndte mig at få fat i bogen.

Forlagsbeskrivelsen lyder sådan her: ”Moderne Folkefortællinger” er en samling af 15 fortællinger, som alle har rod i en eller flere folkeviser. Visernes kernetema og symbolik er overført til moderne kontekst og sprogbrug.

Hvor folkeviser ofte beskæftiger sig med overgange, relationer og seksualitet på en symbolsk og generaliseret måde, så er fortællingerne i “Moderne Folkefortællinger” lettere tilgængelige og mulige at spejle sig i for en bredere læserskare, selv om temaerne er de samme.”

Sproget er generelt fint, letlæseligt og der er rigtig gode beskrivelser af de forskellige karakterer, som vi møder igennem læsningen. Der er lidt til enhver smag, og det fungerer rigtig fint.

Det er en personlig holdning, men jeg savnede noget forklaring og beskrivelser ift. folkefortællingerne. Havde det været i starten af hver fortælling med hvor historien stammede fra og hvad den bød på, så havde jeg fået mere ud af læsningen og kunnet perspektivere bedre. Jeg ved nemlig ikke så meget om folkefortællinger, og derfor havde det været endnu federe, hvis jeg følte, at jeg vidste lidt mere, inden jeg gik i gang med at læse.

* OBS: I slutningen af hver fortælling er en smule forklaring om inspirationen bag historien.

Men alt i alt var det en rigtig fin læsning. Forfatteren formåede at præsentere forskellige moderne scenarier og temaer, som mange vil kunne relatere til. Derudover var det fine, aktuelle og alsidige fortællinger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s