Pigen som ikke var der af Nick Clausen

71182671_2712541918791041_3259260959344033792_n.jpg

Titel: Pigen som ikke var der – Forfatter: Nick Clausen – Forlag: Forlaget Facet – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

★★★★☆

Endelig kom der en ny bog fra Nick Clausen, og det sker jo faktisk egentlig ret tit, men jeg er glad for det hver gang. Pigen som ikke var der af Nick Clausen er lidt mere i thriller-genren, men der er selvfølgelig også plads til gys, mystik og monstre – det er jo trods alt Nick Clausen, vi snakker om.

Forlagsbeskrivelsen lyder sådan her: ”En dag forsvinder en ung pige ved navn Rebecca sporløst. Politiet er på bar bund. Forældrene er sønderknust. Andy, Rebeccas storebror, får kontakt med en død pige igennem bøgerne på biblioteket. Samtidig begynder han at lede efter Rebecca på egen hånd. Han finder snart ud af at et overnaturligt væsen har bortført Rebecca; et væsen, som langsomt suger livskraften ud af sine ofre. Med hjælp fra den døde pige i bøgerne kommer Andy langsomt på sporet af sin lillesøster. Men kan han nå at finde Rebecca i tide? Og har væsnet, som holder hende fanget, bare tænkt sig at overgive hende uden kamp?”

Allerede fra de første sider er det tydeligt, at man som læser kan slappe helt af og læne sig tilbage, og lade historien udfolde sig. Igen viser Nick Clausen et utroligt sprogligt overskud, og selvom sproget er enkelt, så gør det lige præcis dét, det skal. Fortællerstemmen er god, og man lukkes ind i læsningen i et fint tempo, og snart begynder mystikken at spille ind.

Jeg kan rigtig godt lide blandingen mellem realisme, gys, mystik og thriller-elementet. Selvom det er mange ting at blande, så fungerer det til fulde. Men det er også svært at sætte fingeren på forfatterens udgivelser, for sproget, fortællingen og miljøet er oftest så stærkt, at det er lige før, at man tror, at det er virkelighed. Dog er jeg glad for, at jeg ikke er Andy, og skal opleve, hvad han gør – eller Rebecca, for den sags skyld. Gisp!

Endnu engang viser Nick Clausen, at han er en fantastisk storyteller. Pigen som ikke var der er en rigtig god thriller-roman med masser af gysende øjeblikke.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s