Sindstequila af Sofie Riis Endahl

68885338_484270699026759_3572201510710280192_n.jpg

Titel: Sindstequila – Forfatter: Sofie Riis Endahl – Forlag: Byens Forlag – Anmeldereksemplar fra Byens Forlag

★★★★☆

Sindstequila af Sofie Riis Endahl er en roman, som jeg kun har hørt gode ting om.

Forlagsbeskrivelsen lyder således: ”Anne starter på et nyt gymnasium, men føler sig malplaceret og anderledes. I et forsøg på at passe ind ender hun til en fest i en bodytequila, og lige idet hun tror, hun kan være en del af pigernes gruppe, ramler hendes verden sammen: Et billede af hendes halvnøgne krop deles på de sociale medier, uden hun har givet lov.

Rei er fanget i en pigegruppe, hvor hun konstant skal kæmpe for at følge med i de andres snak om sex og kærester. Og egentligt vil hun gerne være veninder med den nye pige, Anne. Men tør hun droppe sin facade og risikere at stå udenfor gruppen?”

Først og fremmest er Sofie Riis Endahl et friskt pust til den danske YA-genren, og det er helt utroligt, hvor nemt det virker for hende at skrive romaner, som er ærlige, uden filter, og som samtidig passer så godt til målgruppen. De mange tematikker, der er på spil, er så utrolig vigtige, og det er så fedt at se dem behandlet og formidlet med så fint, enkelt, men alligevel dybt sprog.

Samtidig er det så vigtigt, at det er emner, der er relevante i forhold til samtiden, og det er de i den grad. Emner som blandt andet sociale medier, selvrepræsentation og sociale relationer tages op, og det er tydeligt, at det også er en forfatter, der ved, hvad hun snakker om. Derudover er jeg også bare helt vild med titlen – den er stærk og rummer en utrolig dybde. Det er så fedt, når en titel får tankerne til at vandre.

Sofie Riis Endahl har et fint, enkelt og ærligt sprog. Hun præsenterer karakterer, som man nemt kan relatere til, og vigtigst af alt kravler tematikker, følelser og scenarier ind under huden – og derfor skal vi holde øje med Sofie Riis Endahl. Hun er en forfatter, der kommer til at udgive meget godt YA/NA-realisme i fremtiden.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s