Dronningen af Tearling (The Tearling Trilogy #1) af Erika Johansen

foto 2 (1).JPG

*Reklame for PeoplesPress/anmeldereksemplar* – Titel: Dronningen af Tearling (The Tearling Trilogy #1) – Forfatter: Erika Johansen – Forlag: PeoplesPress – Anmeldereksemplar fra PeoplesPress

★★★★☆

Jeg har hørt meget godt om Tearling-serien og nu er jeg sur på mig selv over, at jeg ikke gik i gang før nu, for hold nu op, det er en rigtig god serie!

Forlagsbeskrivelsen lyder således: ”Prinsesse Kelsea er opvokset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings vagtværn for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safiren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.”

Da jeg hørte sætningen ”Hunger Games vs. Game of Thrones,” så var det svært ikke at blive hooked, og beskrivelsen passer perfekt. Men derudover har forfatteren et helt igennem fantastisk sprog, som gør det så nemt for læseren at blive suget ind i stemningen, verdenen og hele præmissen af historien.

Plottet flyder godt og er spændende allerede fra starten, men samtidig er der også plads til de beskrivelser og stemninger, som gør verdenen så levende. Det virker, som om jeg var der selv ved siden af Kelsea – kunne mærke alvoren, frygten og kampen for overlevelse. Derudover har vi med en bad-ass kvindelig karakter at gøre og det er vildt fedt.

Dette er en serie, som man ikke må gå glip af, hvis man er vild med fantasy og dystopi. Jeg er sikker på, at den også vil kunne lokke andre læsere til, fordi sproget simpelthen er så gennemført og at det er storytelling på højt plan.

Hvis du er først begyndt at læse denne serie, så er det svært at stoppe læsningen. Jeg åndede lettet op, da jeg opdagede, at det var en trilogi, så der går et stykke tid, før jeg skal sige farvel til det gennemførte litterære univers.

Leave a comment