Mig uden dig

Mig uden dig af Kelly Rimmer

Anmeldt for Lindhardt & Ringhof

Ah, another story about star-crossed lovers…

“Mig uden dig” er skrevet af Kelly Rimmer og det skal først og fremmest siges, at det er en smuk roman. Callum og Lilah forelsker sig, selvom de er de største modsætninger. Lilah er miljøretsadvokat, hader at gå i sko og er inderst inde en ægte hippie. Callum arbejder i reklamebranchen, går til frisør så ofte han kan og går meget op i de overfladiske ting.

Det viser, at deres relation bliver et tydeligt bevis på, at modsætninger kan komplimentere hinanden og man ser, at de to karakterer udvikler sig og at de lever i symbiose af hinanden, særligt Callum finder sig selv i kærligheden og indser pludselig de ting i livet, som er vigtige for ham.
Det er en skøn forelskelse, når modsætninger mødes. Dog er der noget, som truer deres kærlighed.

Vi får hurtigt afsløret, at Lilah er syg og dette præger de to karakteres kærlighedsrelation. Romanen er interessant opstillet, da den skifter fra Callums synsvinkel til Lilahs dagbogssider. Hvis man kan slippe af sted med skift af synsvinkel mellem flere karakterer (hvilket Kelly Rimmer kan), så er det altid spændende at få historiens gang fra forskellige vinkler. Det er oftest, at Callum beskriver kærligheden som noget fantastisk og ubeskriveligt, hvorimod Lilah forsøger at tage afstand fra den, selvom hun stadig falder i med begge ben på grund af hendes kærlighed for Callum.

”Vinteren kom alligevel. Det lykkedes mig at ignorere efteråret og se bort fra de gulnende blade og den kølige luft, der nærmede sig. Men en dag vågnede jeg og vidste, at håbet havde forladt mig”

Fortællingen finder sted i Australien og det er tydeligt, at hele stemningen er sanseligt spækket og en illusion af det paradis, som de to karakterer har sammen; deres kærlighed. Naturen, lyde og dufte danner rammen om de mange oplevelser, som de får sammen og minderne fylder pludselig mere end de praktiske aspekter i livet. Dialogerne er spændende og ofte spækket med minder, erindringer og fortællinger om begges fortid. Vi hører om deres familier, deres roller i livet og hvordan de er blevet som de er, og dette gør, at man som læser føler at man kender både Callum og Lilah. Man kommer virkelig ind under huden på dem!

””Vi kom sammen i et par måneder. Det gik aldrig rigtig galt. Det var mere… Jeg ved det ikke. Jeg vidste, at det ikke førte til noget”.
”Fordi hun ikke var perfekt.”
”Nej,” sagde jeg, og øjeblikket efter var det, som om mit hjerte forlod mit bryst, idet det gik op for mig, at jeg kunne sige ordene uden, at det ville forværre denne situation, som i forvejen havde ramt bunden.
”Fordi hun ikke var dig”.

Der er ingen tvivl om at ”Mig uden dig” er en smuk og interessant kærlighedsroman, og man bliver til tider også enormt rørt. Dog vil jeg mene, at romanen desværre oftest er langtrukken og diverse monologer om følelser gør at handlingen oftest mangler – hvilket er rigtig ærgerligt, for fortællingen og idéen bagved er veltænkt og inspirerende!

Det er helt tydeligt, at idéen om ”star-crossed lovers” sejrer igen og vi lapper det i os som læsere. Romeo & Julie-konceptet virker hver gang og man drages af læsningen og føler nødvendigheden af at bladre videre.