Belgravia af Julian Fellowes

foto 1 (8).JPG

Titel: Belgravia – Forfatter: Julian Fellowes – Forlag: Politikens Forlag – Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

★★★★☆

Belgravia af Julian Fellowes er en roman, hvis man er til ”Downtown Abbey”. Dette fik jeg at vide, da jeg fik tilbudet om at anmelde den. Jeg måtte krybe til korset og indrømme, at jeg dengang (og stadigvæk) ikke har set BBC-serien, men bøgerne hiver bare for meget i. … Det kender du vel, ik’?

Anyways, efter at have studeret britisk litteratur, boet i England og besøgt litterære steder, så var jeg naturligvis solgt, da jeg fik at vide hvad fortællingen omhandlede. Jeg gik derefter i gang med at læse, og jeg blev ikke skuffet. Tværtimod! Julian Fellowes fanger essensen af klassikere og det faktum, at det snarere handler om sanselige stemninger og beskriver samt detaljerede karakterbeskrivelser af et ofte stort persongalleri. Her kan man sagtens sammenligne Julian Fellowes’ roman med flere klassikere. Det er utroligt, hvor godt en nutidig forfatter formår at fange lige præcis dét, som vi læsere elsker ved klassikere.

Romanen omhandler England i 1800-tallet, hvor Commonwealth stadig er på folks læber. Man kan mærke indflydelsen af kolonierne, importen, det økonomiske aspekt og forskellen mellem interne og eksterne kulturelle og politiske situationer. Det er en spændende tid og det er så fedt for en engelskstudere at skulle dykke ned i netop denne tid, for det er så tydeligt, hvordan litteraturen er påvirket af historien og kulturen.

Jeg elskede beskrivelserne af London – hvordan man ligefrem kunne mærke jorden under ens fødder, dufte det, som man genkalder ved London. Samtidig var karakterne rigtig godt beskrevet. Der er naturligvis beskrevet en tid, hvor overklassen havde det primære fokus. Med dette inkluderes der drama, skandaler, intriger, familierelationer og beskrivelser af ”dramatiske” handlinger, såsom hvordan man passer en frugthave bedst eller at man ikke nævner et uægte barn til et fint selskab. Skrivestilen er simpelthen skøn og man kan nemt fange de ofte ironiske beskrivelser. Desuden står karaktererne tydeligt i ens erindring. De bliver nemlig næsten levende på papiret…

foto 2 (8).JPG

One thought on “Belgravia af Julian Fellowes

Leave a comment