Større end engle af Carol Matas

foto (60).jpg

Titel: Større end engle – Forfatter: Carol Matas – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★☆☆

Større end engle var slet ikke som jeg havde forventet, men dette er egentlig slet ikke negativt ment. I forhold til Tellerups sædvanlige profil, så blev jeg fascineret af denne romans genre, som primært omhandler jødernes frygtelige tilstand under Anden Verdenskrig.

Det skal så også siges, at Større end engle er en særdeles velskrevet roman, som sætter mange tanker i gang. Hovedpersonen Anna (eller Anni, som hun kaldes) fortæller sin egen historie som jøde under krigen og det er helt tydeligt, at hun bliver voksen meget hurtigt af alle de begivenheder og grumsomheder, som hun er vidne til.

Jeg er vild med historiske romaner, som bygger på virkelig hændelser. Denne romans fokus er primært på det nazi-besatte Frankrig (Le Chambon-sur-Lignon). Det er så vigtigt for os at dykke ned i disse fortællinger, selvom det er barsk læsning, og frygteligt (!) at tænke på, at mennesker led under disse forhold.

Det er en rigtig spændende roman, som jeg kun kan anbefale. Den sætter spørgsmål ved menneskets evner og handlinger, det gode mod det onde, religion og musik. Samtidig er der et gemt håb, som lyser i mørket – et håb om, at der er en vej ud. De eneste minusser for mig i min læsning var, at bogen ofte bliver lidt opremsende for at følge historien og begivenheder, som fandt sted. Ofte skal man holde tungen lige i munden – eller også var min ferie-hjerne træt – hvem ved? Men naturligvis er dette meget detaljeret beskrevet og godt udført og det er tydeligt, at der gemmer sig et grundigt researcharbejde bag denne roman.

Større end engle er en velskrevet roman, som både kan læses af unge og voksne. Det er en god mulighed for unge at blive introduceret til historien, samtidig med at der ikke er alt for barsk-penslede beskrivelser. I sammenligning med Anne Franks Dagbog får man i Større end engle et indblik i det franske nazi-besatte område. Skrivestilen er ikke så personlig som i Anne Franks, men mere handlingsbaseret. Selvom disse to romaner er meget forskellige, så er de gode på hver deres måde.

Carol Matas har skrevet en roman, som præsenterer begivenheder under Anden Verdenskrig. Samtidig får vi som læsere et indblik i en ung piges udvikling gennem den svære tid, hvordan hun alt for hurtigt tvinges til at blive voksen, men Annas stærke personlighed skinner tydeligt igennem og det medfører, at man i den grad hurtigt bliver glad for hende.

One thought on “Større end engle af Carol Matas

Leave a comment