Forfatter-interview #99 Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen.jpg

Foto: Politikens Forlag

OMKRING ROMANEN Lucie

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Jeg er oprindelig uddannet læge, men holdt op med lægearbejdet da min første roman udkom i år 2000.

Jeg er germanofil: Jeg elsker tysk kultur, natur og vin og rejser hvert år til det tyske vindistrikt Rheingau ved Rhinen.

Jeg er glad for de mere voldsomme musikgenrer – særligt opera og heavy metal. Jeg med på Copenhell på hvert år.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?  – og – Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Det var noget, der lurede, allerede fra jeg var barn. Jeg skrev små, fatalistiske noveller som teenager, og mens jeg læste medicin på universitetet, småskrev jeg på en roman om den græske legendekonge Theseus. Men det var først, da jeg flyttede med min daværende mand til Bruxelles i 1996, at jeg fik mulighed for at sætte mig ned og skrive koncentreret, mens han tjente pengene. Her skrev jeg en middelalderroman til en konkurrence, som Gyldendal og Det Kongelige Bibliotek udskrev, og jeg vandt minsandten andenprisen og en udgivelse. Det var min debutroman Salernos sol.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Inden jeg skrev prisvinderromanen Salernos sol, der udkom på Gyldendal, havde jeg forsøgt mig med en roman fra renæssancen, som de dengang takkede nej til. I alt tre forlag så på det manuskript, og alle tre ofrede sidelange konsulentvurderinger på det, inden de valgte at takke nej. Faktisk ville det ene forlag gerne se det igen, hvis jeg gennemskrev det. Så jeg vidste, at jeg kunne. Og det kunne jeg. Det pudsige er nemlig, at det gamle, afviste romanmanuskript endte med at blive udgivet som min sjette roman Dronningens dame, efter jeg i 2012 hev det op af skuffen igen og gav det en sproglig opstramning.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg har skrevet i alt ni romaner nu, og de fordeler sig på to genrer: Fire historiske romaner og fem romaner, der foregår i vores genkendelige nutid, men som er fyldt med fantastiske og overnaturlige elementer.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Det var fascinationen af vand, der satte mig i gang. Vandet fyldte meget i min femte roman Glasborgen, og jeg vidste, at jeg ikke var færdig med at udforske det element. Der er noget både magisk og poetisk over vand, som for mig var stærkt inspirerende. Det blev så til den eventyrlige historie om Lucie, der er steget fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, og i hvis årer der løber vand i stedet for blod. Lucie er udødelig, og fortællingen udsprang også af personlige reflektioner omkring dødelighed. Så voksede den hen ad vejen til en større fortælling om tro, overtro og rationalitet.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Generelt er jeg inspireret af kulturhistorisk og mytologisk stof. Min trilogi Gudestorm er en nydigtning af den mytologi, der knytter sig til den ægyptiske gud Seth. Og i Lucie bruger jeg nordisk mytologi. Også operaer har betydet noget. Romanen Djævelens kvint handler om Mozarts opera Tryllefløjen, og Gudernes tusmørke kredser om Wagners operaer.

Af forfattere er det derfor særligt fantastiske forfattere, som netop arbejder med kulturhistorie og mytologi, der inspirerer mig. Som for eksempel Philip Pullman. Men det er lige så ofte film, der betyder noget. Filmen Pans Labyrint for eksempel var en øjenåbner for, hvordan man kan man kan fortælle noget substantielt med eventyret. Og lige nu er jeg inspireret af Tarkovskijs film Vandringsmanden til den nye roman, jeg er begyndt at skrive.

Hvad er dit budskab med din bog?

Jeg tror, at man som forfatter skal passe på med at have bombastiske, manifeste budskaber. Det kan godt kvæle kunsten. Men jeg kredser om emner som tro, overtro, rationalitet og naturvidenskab, og midt i al det overnaturlige er romanen Lucie i bund og grund en hyldest til fornuften og naturvidenskaben.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Jeg identificerer mig nok ikke med dem, jeg følger snarere i hælene på dem. Karakterne ville ikke blive forskellige og alsidige nok, hvis de lå for tæt på mig. Men jeg forsøger selvfølgelig at gøre dem menneskelige, selv kannibalen Lucie. Det er vigtigt, at man kan føle sympati med personerne, ellers bliver læsningen ligegyldig. Lucie udfolder sig gradvist som en delvist tragisk skikkelse melankolsk tynget af sin udødelighed og sin hunger. Det er her, at man som forfatter og læser begynder at føle med hende.

Hvad læser du lige nu?

Jeg er ved at læse Jeff VanderMeers Udslettelse – en slags sci-fi-dystopisk øko-horror-roman. Stoffet er virkelig vildt og spændende. Til gengæld synes jeg måske, at skrivestilen er en anelse for gammeldags til det fuldstændig syrede indhold. Men den er stadig anbefalelsesværdig.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Neil Gaiman: Amerikanske guder

Philip Pullman: Det gyldne kompas-trilogien

Anne Rice: En vampyrs bekendelser

Hvornår kommer din næste bog?

Ha, det er umuligt at sige! Når man ikke bare skriver videre på en serie med samme univers, tager det lang tid at skabe en roman. Som regel mindst et par år. Samtidig er jeg er begyndt at skrive mere eksperimenterende end nogensinde før. Det, jeg lige er gået i gang med nu, er en slags dystopi, men skrevet udelukkende som de allermest udknaldede dele af Lucie. Hvis den bliver til noget, er mit bedste gæt udgivelse i 2020.

 

Links til forfatteren:

Hjemmeside
Facebook
Twitter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s