Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt

IMG_1040.jpg

*Reklame* – Titel: Tusmørkets søn – Forfatter: Mads Schack-Lindhardt – Forlag: DreamLitt – Anmeldereksemplar fra DreamLitt

★★★★☆

Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt er en udgivelse, som jeg virkelig har set frem til at læse. Efter at have læst Tir-Nâzrals Arving vidste jeg, at jeg ville synes om denne udgivelse – og det gjorde også i den grad.

Jeg må indrømme, at jeg lige skulle ind i historien. Man skal holde tungen lige i munden og fokusere, for hele historien begynder meget pludseligt, men da jeg havde vænnet mig til universet og karaktererne, så fløj læsningens tempo afsted.

Mads Schack-Lindhardt kan noget helt særligt med sproget. Når man begynder læsningen, så forsvinder man på bedste vis ind i et andet univers og det er så svært at slippe det igen. Man sidder måske fysisk derhjemme i sin sofa og læser, men ens sind er for længst fløjet væk til dette fantastiske univers, som forfatteren har skabt.

Der er noget helt særligt over stemningsbeskrivelser, miljøet og hvor ægte det virker. Karaktererne og stederne bliver levende på papiret. Og åh, hvor ville man ønske, at man var der selv. Man får i den grad historier og myter ind under huden og det er nemt for mig at drage paralleller til Hobitten og Ringenes Herre, men så alligevel er det helt tydeligt, at denne roman står stærkt for sig selv. Det er velkendte emner, myter og væsener, men formidlet rigtig godt i en unik historie. Desuden er der et par væsener, som er nye; flyvende slanger og kæmpekatte. Det er så spændende at læse om og man venter bare på mere.

Selve historien leveres sikkert om Taykyn og tusmørkeelvernes levemåde. Der er intet at sætte fingeren på i forholdt til plottet. Mads Schack-Lindhardt har fuldstændig styr på det, så man ligner sig blot tilbage og lader fortællingen udfolde sig.

Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt er dansk stærk fantasy, når det er bedst. Det er velkendte tematikker og væsener, men historien er original og professionelt formidlet. Jeg kan i den grad anbefale denne udgivelse. Man kunne jo håbe på, at en 2’er er på vej 😉

One thought on “Tusmørkets søn af Mads Schack-Lindhardt

Leave a comment