J.K. ROWLINGS MAGISKE VERDEN. FILMMAGI: Enestående personer og fascinerende steder af Jody Revenson

foto 1 (6).JPG

*Reklame* – Titel: J.K. ROWLINGS MAGISKE VERDEN. FILMMAGI: Enestående personer og fascinerende steder – Forfatter: Jody Revenson – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★★★

J.K. ROWLINGS MAGISKE VERDEN. FILMMAGI: Enestående personer og fascinerende steder. J. K. Rowling’s Wizarding World er en fantastisk bog, som jeg kun kan anbefale til alle Harry Potter og Fantastic Beasts-fans. Først og fremmest, så er den super lækker, både i udseende og heldigvis også indeni. Der er kræset for farver, tekst og fotografier, så man endnu engang kommer helt tæt på ens (min!) litterære yndlingsverden, hvor der er magi og magiske væsner, uanset hvor man kigger hen.

Jeg har efterhånden samlet mig en masse af disse Harry Potter-fanbøger og jeg er vild med hver og én, for det er så dejligt gang på gang at få muligheden for at fordybe sig, stoppe tiden og ”rejse” ind i en verden, som virker så levende og ægte og genkendelig og nostalgisk. Det gælder også i dette tilfælde med denne bog.

Den består egentlig af to dele, hvor man får en del med Harry Potter og Fantastic Beats and Where To Find Them, og dette fungerer egentlig rigtig godt. Man kommer tilbage og føler sig nostalgisk med hvor det hele startede og ser udviklingen frem til anden bølge af Harry Potter-verdenen med nye væsner, nye karakterer og andre settings end hvad vi kender til.

Bogen er flot med masser af fotografier og supplerende tekst, som ikke fylder for meget, så den er god til både yngre og ældre at udforske sammen. Man introduceres til forskellige velkendte karakterer fra universet og får også fun-facts med på vejen, hvilket var ufattelig underholdende at læse.

Alt i alt er jeg (fortsat) kæmpe-fan af Harry Potter-universet og nu også af denne bog!

One thought on “J.K. ROWLINGS MAGISKE VERDEN. FILMMAGI: Enestående personer og fascinerende steder af Jody Revenson

Leave a comment