Skabt for dig af Louise O’Neill

*Reklame for Gyldendal/anmeldereksemplar* – Titel: Skabt for dig – Forfatter: Louise O’Neill – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★☆☆

Skabt for dig af Louise O’Neill er helt anderledes end noget, som jeg nogensinde har læst før. Det er en blanding af dystopi, feminisme og skønhedsidealer – intrigued? Det kan jeg godt forstå! Det er en virkelig skarp og god roman, samtidig med at den er rigtig barsk. Det er ikke fordi begivenheder er så ufattelig klamme eller frygtelige, at man ikke kan holde ud at læse den, men man har en knude i maven eller en klump i halsen i løbet af hele læsningen. Der er ikke meget håb, men ikke desto mindre er den stadig gennemgribende spændende.

Vi befinder os i en verden, hvor kvinder har en udløbsdato, når de fylder 40 år. De bliver skabt for at giftes bort til mænd, de skal have en idealvægt, aldrig græde, kun opføre sig passende og der er mulighed for eksistentielle kriser, så det batter. Hvis du læser følgende korte beskrivelse fra forlagets side (Gyldendal), så får du en god idé om helt præcist, hvad der er på spil:

“evaer er designet, ikke født. Skolen oplærer dem til at være perfekte: smukke, gode og Altid Villige. Og til ikke at tænke for meget. Det bryder ingen mænd sig om.”

Jeg var meget imponeret over denne roman og at høre Louise O’Neill fortælle om den på Bogforum 2018 i løbet af vores panel-debat, så var det tydeligt, at der var noget på spil. Hun fik idéen, da hun selv havde en spiseforstyrrelse, og det var rørende og skræmmende at høre, hvad hun gennemgik. Det kan i den grad ses i karaktererne. Det er svært at se sig klog på både karakterer, omgivelser, forventninger og hvordan samfundet er skruet sammen i denne roman.

Skabt for dig er skræmmende, men også skræmmende godt skrevet. Jeg kan i den grad anbefale den, hvis du har brug for en anderledes læseoplevelse. Jeg synes desuden, at den er ufattelig relevant for samtiden. Når du læser den, så kan du ikke forvente en feel-good roman, for det er det bestemt ikke, men den er ufattelig vigtig. Flot udført af Louise O’Neill!