The Julekalender Book af Anders Houmøller Thomsen og Hans-Erik Sax

15. december.JPG

*Reklame for PeoplesPress/anmeldereksemplar* – Titel: The Julekalender Book – Forfatter: Anders Houmøller Thomsen & Hans-Erik Sax – Forlag: PeoplesPress – Anmeldereksemplar fra PeoplesPress

★★★★☆

The Julekalender Book er skrevet af Anders Houmøller Thomsen og Hans-Erik Sax. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, og hvor jeg egentlig ikke helt vidste, hvad jeg skulle forvente af læsningen. Jeg blev dog positivt overrasket, da dette er en rigtig god bog.

Det er en beretning fra The Julekalender’s start til udarbejdelse og filmningen af den gode og skøre julekalender. Vi følger hele udviklingen gennem instruktøren og produceren Hans-Erik Saks i samarbejde med De Nattergale. Vi hører om kulisser, hvor det blev filmet, hvordan det hele blev udarbejdet og alle detaljerne bag det. Samtidig er denne bog også en fin tidslinje af hvordan det hele udviklede sig, hvor populær serien blev, og hvordan serien blev anerkendt, både i Danmark, men også i Norge.

Der er også mange fun-facts at hente. Bogen er opsat med tekst og masser af billeder, som dokumenterer hele forløbet. Det er en hyggelig bog at bladre i, og det er tydeligt, at det næsten gennem hele projektet har været skideskægt at lave serien.

Det var faktisk virkelig tæt på, at denne serie ikke blev skabt, men hvor er vi dog mange, der er glade for, at de troede på det og gik efter det. Hvad kan man sige om denne bog? Alt i alt, så dét bår dæjli’!

One thought on “The Julekalender Book af Anders Houmøller Thomsen og Hans-Erik Sax

Leave a comment