Kærester? (Selma #2) af Puk Krogsøe

51378883_953877681477890_1359373470059724800_n.jpg

Titel: Kærester? (Selma #2) – Forfatter: Puk Krogsøe – Forlag: Forlaget Carlsen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen

★★★

Så blev det tid til at læse videre i Selma-serien af Puk Krogsøe. Der er indtil videre to bøger i serien, som er skrevet til piger i alderen 10-12 år.

Forlagsbeskrivelsen lyder således: ”Selma synes Hjalte er sød. Men er hun forelsket, eller er han bare en ven?

Selma er glad for Hjalte. Han er god at tale med. Og så spiller de bold sammen og griner. Men hun kan ikke finde ud af, om hun er forelsket i ham. Han gør nogle gange ting, som forvirrer Selma. Og det hjælper ikke, at Hjaltes ven, Benjamin, åbenbart gerne vil være kæreste med Selma, for han er bare irriterende, synes Selma. Tænk nu, hvis Hjalte også synes, at hun er irriterende? Måske kan han bedre lide pæne Maja? Selma kæmper med at finde ud af, hvad det er for nogle følelser, der vælter rundt inden i hende.”

Jeg synes, at det er en god serie, som passer rigtig godt til målgruppen. Vi præsenteres for en helt almindelig pige, man nemt kan relatere til. Hun går i skole og har sine veninder og sin bedste ven Hjalte. Samtidig bliver de ældre. Der begynder at være boblende hormoner, forelskelser, små crushes og intern drama – som der selvfølgelig skal være. Det er en bog, som stiller de store spørgsmål om kærlighed, forelskelse og at finde ud af sine egne følelser.

Det er et fint sprog med sødme, varme, humor og nogle fine dialoger, som passer til målgruppen. Der er også sms-beskeder med. Det kan jeg altid godt lide. Derudover er Selma bare en fin karakter. Hun er god og sød, selvom hun også kan blive usikker og misundelig.

Alt i alt er det en rigtig god serie. Læseoplevelsen fik mig ikke op at ringe, men det er en god historie, som aldrig bliver kedelig gennem læsningen.

One thought on “Kærester? (Selma #2) af Puk Krogsøe

Leave a comment