14 dage i Austin af Henriette Vesterbak

58779081_2306802149646092_4367518772622262272_n.jpg

*Reklame for Turbine/anmeldereksemplar* – Titel: 14 dage i Austin – Forfatter: Henriette Vesterbak – Forlag: Turbine – Anmeldereksemplar fra Turbine

★★★★☆

14 dage i Austin er skrevet af Henriette Vesterbak er en bog, jeg har glædet mig til at læse længe.

Forlagets beskrivelse lyder således: ”Han er en verdensberømt rockstjerne fra Texas. Hun er hans personlige assistent.I denne frække young adult-roman følger vi reality-baben Heidi Johansens 14 dages prøvetid hos rockbandet South Bane. Og det bliver 14 dage, hun aldrig glemmer.
Den 22-årige modeblogger Heidi, der er blevet kendt i Danmark gennem et reality-program, tror næsten ikke sine egne ører, da hun får tilbudt et job som personlig assistent for det amerikanske rockband South Bane. Med nerverne uden på tøjet drager hun til Austin for at arbejde for sit største idol, bandets forsanger, John Monro. Den karismatiske og dominerende John bliver hurtigt tiltrukket af Heidi, men hun kæmper imod hans tilnærmelser, så godt hun kan. For Heidi er på prøve i 14 dage, og både hendes toårige forhold til Daniel og en helt bestemt klausul i ansættelseskontrakten står i vejen for hendes allerinderste ønske: at overgive sig til den hæmningsløst flirtende John.
I løbet af de 14 dage i Austin bliver der drukket og røget, bandet og flirtet, knaldet og kysset og overskredet utallige grænser. Erotikken er dog hele tiden ømt og begavet funderet i kærlighedshistorien, og det intense forhold mellem John og Heidi rører på sympatisk vis ved fantasien om at blive taget – med storm og med magt.”

Først og fremmest er bogen godt skrevet. Det er en forholdsvis lang bog – for mig kunne den godt have været kortere – men det skal også siges, at når man begynder læsningen, så går det stærkt. Sproget er nemlig flydende og dialogen er skarp. Normalt er jeg ikke til romaner som denne, men det er tydeligt, at sproget er det bærende element, som gør det en god læseoplevelse. Der er mere substans i denne roman end andre, jeg har læst, i denne genre. Og ja, selvfølgelig er historien lidt forudsigelig og kliche-agtig, men der er så meget dybde i historien. Det handler ikke blot om sex, kærlighed og tiltrækning. Det handler også om at finde sig selv, opdage sig selv på nye måder og finde ud af, hvem man er med en anden.

Jeg ved godt, at jeg sikkert bliver upopulær nu og at alle sikkert er uenige. John, ik? Han er sikkert lækker og tiltrækkende, men nej, hvor synes jeg bare, at han var røvirriterende. Naturligvis er han også en karakter, man skal elske at hade, men til tider havde jeg lyst til at give ham en dummeflad.

Generelt er det dog en god læsning. Heidi er en god hovedperson. Hun er hverken 100 % perfekt eller god. Hun er ægte – man kan forholde sig til hende, både på godt og ondt. Hun oplever the time of her life i Texas, og hvad der finder sted, ændrer hendes liv.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien! Historien fortsætter i Uofficielt din.

Skal man læse dansk New Adult/NA, så er det denne serie, man skal have fat i. Ingen tvivl om det!

One thought on “14 dage i Austin af Henriette Vesterbak

Leave a comment