Kampen om tronen (Game of Thrones #1) af George R.R. Martin

62148228_862576580789121_7503269065377447936_n.jpg

*Reklame/sponsoreret indlæg af Bog & Idé* – Titel: Kampen om tronen (Game of Thrones #1) – Forfatter: George R.R. Martin – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Bog & Idé (direkte link til bogen her)

★★★★☆

I sin tid forsøgte jeg at læse Game of Thrones, men de mange karakterer gjorde det lidt svært for mig at følge med. Så begyndte jeg i stedet at se TV-serien. Jeg skulle lige ind i det og var ikke helt sikker på, at jeg ville blive fanget af det, men skridt for skridt ind i universet blev jeg totalt hooked.

Nu har jeg set hele serien (og nej, der kommer ikke spoilers i denne anmeldelse!) og er mere fan end nogensinde. Derfor tænkte jeg, at jeg nu ville få læst serien. Sjovt nok gør jeg det altid omvendt, men Game of Thrones er nu et særligt tilfælde.

Og denne gang har læsningen været nemmere og klarere for mig, da jeg allerede kendte karaktererne og dele af plottet i forvejen. Derfor er det en vildt god læsning med masser af spænding og sans for detaljer. For George R.R. Martin kan i den grad skrive og det er der ingen tvivl om. Der er noget meget særligt over sproget, detaljerne, beskrivelserne og indlevelsesevnen. Det er så utroligt at lade læseren give sig hen til historien. Man synker lynhurtigt ind i den.

Jeg glæder mig meget til at læse videre – også selvom jeg kender historien i forvejen. Men jeg har hørt fra flere, at der er mange forskelle at finde mellem TV-serien og bogserien. Men hvor er det fantastisk at læse med og hvor er det fedt at blive hooked på en serie, som jeg aldrig troet ville kravle så meget ned under huden, som den har gjort.
Jeg er taknemmelig for, at jeg lærte dette univers at kende – selvom der ville gå lidt tid. Det er svært at give slip på historien, karaktererne og hvor meget, der ligger bag denne worldbuilding.

Leave a comment