Five feet apart af Rachael Lippincott

Titel: Five feet apart – Forfatter: Rachael Lippincott  – Forlag: Politikens Forlag – Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

★★★★☆

Jeg glædede mig meget til at læse denne her. Jeg er ikke den, der er vildest med, når forsiden er et billede fra en film eller serie, MEN denne roman lød så god, at jeg vidste, jeg blev nødt til at læse med.

Men først en forlagsbeskrivelse: ”Stella Grant er altid i kontrol, også selvom hendes ukontrollable lunger har sendt hende ind og ud af hospitalet, så længe hun kan huske. Lige nu er det vigtigste, Stella skal have kontrol over, at hun ikke kommer for tæt på nogen, der har bare den mindste risiko for at smitte hende med en infektion, der kan ødelægge hendes muligheder for en lungetransplantation. Derfor skal hun holde to meters afstand til alle. Uden undtagelse! På afdelingen møder hun Will Newman. Det eneste han derimod vil have kontrol over, er at komme ud af hospitalet. Han er ligeglad med sine behandlinger og et eller andet nyt mirakelmiddel, der måske kan helbrede ham. Han bliver snart atten, og så har han tænkt sig at frakoble sig alle maskinerne og forlade hospitalet for at tage ud og opleve den virkelige verden.

Will er alt det, Stella skal holde sig på lang afstand af. Hvis han så meget som ånder på hende, kan hun miste muligheden for at få nye lunger og dermed et nyt liv. Den eneste måde, de begge kan overleve, er ved at holde sig fra hinanden. Men pludselig føles to meters afstand ikke som en sikkerhed. Det føles som en straf. Hvad nu, hvis de kunne stjæle bare lidt af den plads, deres ødelagte lunger har stjålet fra dem? Ville halvanden meter virkelig være så farligt, hvis det afholdt deres hjerter fra at blive knust?”

Okay, nu kommer der en unpopular opinion, but yet it’s true; jeg var ikke ret vild med The Fault in Our Stars. Den var god, men den var ikke head-over-heels-jeg-forelskelede-mig. Mange har snakket om, at de foretrækker den frem for denne roman, men her har jeg det sjovt nok lige omvendt.

Selvfølgelig skal man ikke sammenligne alt for meget, men jeg var ret vild med, at det hele ikke var så føle-føle, som jeg synes, at The Fault in Our Stars er. I Five feet apart er der mulighed for at blive rørt, virkelig kravle ind under huden på karaktererne, men det er ikke på samme måde, som i The Fault in Our Stars – og det er jeg virkelig glad for.

Five feet apart havde generelt et rigtig godt og medrivende sprog. Den var spændende, og vi lærte lige så langsomt karaktererne at kende. Jeg var vild med både Stella og Will, og det var spændende at se deres udvikling – også selvom der er et par klicheer undervejs.

Historien er sød og dejlig, og man kan sagtens blive en smule forelsket af at læse med, men det gode for mig var, at man ikke behøver at sidde klar med Kleenex-pakken og forvente tårer. I stedet kan man være vidne til rørende øjeblikke, tænksomme passager og en god historie mellem to karakterer, hvis liv fletter sig ind i hinandens – selvom de skal være halvanden meters afstand fra hinanden.