Still

Still af Wislawa Szymborska

Med dette digt formår Wislawa Szymborska at skildre virkeligheden i lyrikken og ved hjælp af troper, figurer og symboler, så reflekterer læseren selv og gør egne erfaringer. Som læser lukkes man ind i et lyrisk univers og er vidne til et ”stillbillede” af fortiden.

Læs digtet her

Digtet ’Still’ er skrevet af den polske forfatter Wislawa Szymborska (1923-2012) og udgivet som en del af ’Poems. Selections’ i 1989. Digtet omhandler jødernes deportation til KZ-lejrene i Anden Verdenskrig, som foregik fra 1939-1945, hvor omkring 6 millioner jøder blev udslettet i de forskellige KZ-lejre i Europa, bl.a. Auschwitz-Birkenau. Dette digt beskriver deportationen af jøderne, samt uvidenheden og kampen for menneskets eksistens.

Digtet ’still’ er i sig selv en allegori, da det henviser til Anden Verdenskrig og jødernes udslettelse. Disse er aldrig direkte nævnt, men igennem symboler og metaforer er det muligt for læseren at danne sig sin egen fortolkning af digtet. Digtet fokuserer på rejsen mod noget, som endnu er ukendt og der gives aldrig svar eller afslutning på digtet. Hele digtet er en stemning af en venteposition, og her kan titlen bruges til videre fortolkning. Ordet ”still” defineres på dansk som ”ubevægelig” og noget som er stillestående. Dette referer til jødernes ståsted i livet og den manglende udvikling i digtet. Den manglende slutning kan også symbolisere en følelse af meningsløshed, som ville være relevant at forbinde med noget så grusomt som en krig med drab, vold og usselhed. Ironisk set, så er det ubevægelige en modsætning til de ellers bevægelige hjul på togvognene, men selvom togvognene kommer fremad, så er det stadig en rutinepræget handling med lyden af hjulene (”cor-rect, cor-rect”).

Der har været megen tvivl fra forskellige lyrikere og filosoffer, om hvorvidt der skulle skrives lyriske værker om krigen, da det for nogen virkede umoralsk at skildre disse grusomheder, som mennesket oplevede på tæt hånd. Theodor W. Adorno mener, at det var barbarisk at skrive digte om Auschwitz (Vordermark, Ulrike: ’Das Gedächtnis des Todes: die Erfahrung des Konzentrationslagers Buchenwald’, Böhlau Verlag Köln Weimar, 2008). Han mener at noget der var så grusomt som Holocaust, ikke samtidig også kunne være poetisk. Det smukke element, som ellers ses ved læsningen af et digt virker ukorrekt i denne sammenhæng. Adorno citerer yderligere: ”Holocaust can only be represented with linguistic silence”, dvs: den bedste måde at kunne erfare ved denne oplevelse er ved hjælp af eftertanke og ikke at bruge lyrikken som psykologisk terapi, som mange forfatter gør brug af. Jeg vil argumentere for, at en ærlig beretning som eksempelvist dette digt af Wislawa Szymborska er vigtigt i forhold til at gøre mennesket opmærksom på historien og at disse grusomheder reelt fandt sted. Det kan både være for at advare om ikke at begå den samme fejl igen, men også at ondskab desværre er en del af det eksistensielle i mennesket. Ydermere anses digtet stadig som smukt og poetisk, da det indebærer elementer, såsom troper, figurer og et beskrivende metaforisk udtryk.

Wislawa Szymborska blev født i 1923 i Prowent i Polen. Så vidt man ved, så var hun ikke selv jøde, men hendes familie valgte at blive i Polen under krigen. Fra 1943 fik hun arbejde på en togstation og undgik at blive deporteret til en arbejdslejr i Tyskland. Hun kunne derfor se de mange tog med forskellige eksistenser køre igennem stationen. Man kan forudindtage at flere af disse tog kørte mod KZ-lejrene i denne tid, eksempelvis Auschwitz-Birkenau, som ligger nær Polens hovedstad, Krakow. Selvom hun ikke var jøde, så blev hun som menneske stadig frarøvet sin frihed, som så mange andre, da hun så hvordan hendes hjemland blev undertrykt af tyskernes tilstedeværelse, og hvordan Polen dag for dag blev ødelagt af nazismen, og senere hen også Rusland og kommunismen.

Hun har skrevet flere digte, som omhandler krigstiden, bl.a. et digt om Hitler, hvor hun fokuserer på uvidenheden om hans fremtid: “Why, it’s little Adolf, the Hitler’s boy. Maybe he’ll grow up to be a doctor of law? Or will he be a tenor in the Vienna opera? … Not heard is the howling of dogs and the footsteps of fate” (Patterson, Archibald L: ‘Between Hitler and Stalin: The Quick Life and Secret Death of Edward Smigly’). Her henviser linjen “howling of dogs and the footsteps of fate” til de frygtelige år med Anden Verdenskrig. Typisk for Anden Verdenskrigs-forfattere, så beskriver hun tiden efter krigen og håbløsheden, som påvirker menneskets tanker om eksistensen. Her kan man drage en parallel til Samuel Beckett, som også i sin skrivestil har den pessimistiske holdning til livet og menneskets eksistens. Hans værker, f.eks. Endgame drager sit fokus på krigens grusomheder, den uendelige cirkel af livet og håbløsheden. Deres værker fokuserer på den manglende tro på menneskeheden efter en krig, hvor død og grusomhed cirkulerer rundt om menneskets mørke verden.  Wislawa Szymborska har i et interview udtalt: “At the very beginning of my creative life I loved humanity. I wanted to do something good for mankind. Soon I understood that it isn’t possible to save mankind” (New York Times – Article: ’Wislawa Szymborska, Nobel-Winning Polish Poet, Dies at 88’), og disse linjer afspejler forfatterens tanker om afmagten i denne tid.

Digtet ’Still’ af Wislawa Szymborska handler om jødernes tilstand under Anden Verdenskrig, og hvad de udsættes for. Samtidig handler det også om de mennesker, som befinder sig udenfor lejrene, og som skal erkende hvad der foregår. Meningen med digtet sætter tanker i gang om Wislawa har forsøgt at stille spørgsmål ved menneskets rolle i forhold til den udslettede jødes rolle. Der kan reflekteres om hvorvidt mennesket, som står udenfor er passiv eller aktiv i forhold til udslettelsen. Er man som iagttager skyldig i de grusomme handlinger? Wislawa fokuserer på eksistentielle spørgsmål i menneskets liv og om medmenneskelig ansvar.