Forfatter-interview #39 Katja L. Berger

 15645460_346756482374747_2107306067_n

Foto: Greg McQueen

OMKRING BOGEN De 7 synder
foto 3 (1).JPG


Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Åh … Øhm … Altså … Puh, den var svær at starte ud med. Der er sikkert mange ting de ikke ved, men måske ikke alt sammen lige relevant. Okay, jeg begrænser det lidt til ting, som jeg gerne vil bruge i mit forfatterskab:

  1. Jeg blev mobbet som barn, blandt andet fordi jeg som barn havde en talefejl, som jeg stadig har rester af, den dag i dag. Når jeg skal tale om min bog, både til messer, interviews med mere er jeg på ingen måde bange for at stå foran andre og være i fokus, men jeg er hunderæd og grædefærdig over om min talefejl viser sig, fordi jeg er nervøs.
  2. Jo, jeg drømme om en dag at kunne leve af at være forfatter, hvis man skulle kunne leve i den perfekte verden. Men jeg ved godt at det er de færreste der kan det. Mit (måske lidt) mere realistiske mål, er at en af mine bøger en dag kan gøre en forskel for en læser, lige som bøger gjorde for mig, dengang jeg havde brug for en virkelighedsflugt fra mobningen.
  3. Jeg skriver faktisk ikke særlig godt, hvis der er helt stille omkring mig. Jeg skriver til gengæld fantastisk når jeg hører musik eller har fjernsynet kørende i baggrunden. Jeg skriver også fortrinligt i offentlig transport.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Det vidste jeg faktisk ikke før jeg gik i gang. Jeg skrev meget som barn, men det var ikke fordi jeg tænkte at det en dag skulle læses af andre. Det var blot min måde at stikke af fra mit liv på, og komme væk.

Senere hen, da jeg fik den første fulde ide, tænkte jeg at det kunne være en sjov hobby at tage op igen, bare for at se om jeg kunne. Det var først da jeg mødte én der troede på mig, og som holdt mig til ilden, at jeg opdagede at jeg godt kunne. Og at det kunne være ret fedt en dag at se den på boghandlernes hylder.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Da jeg startede i 5. klasse blev jeg meget brat klassens absolutte mobbeoffer og det var dér jeg for alvor begyndte at læse for mig selv. Jeg gemte mig på skolebiblioteket og byens store bibliotek, hvor jeg kunne få lov til at være i fred. Og samtidig med at jeg begyndte at læse alt fra Dennis Jürgensen og Bjarne Reuter til Anne Franks dagbog, begyndte jeg også at skrive selv. Små, korte historier med forkrøblede bogstaver. Kladdehæfter blev fyldt, og en hel sommer sad jeg i mit røde legehus og fyldte side efter side i mit grønne kladdehæfte. Det var Virkelig dårligt, det jeg skrev. Det tør jeg godt sige den dag i dag. Er du vimmer noget makværk. Men jeg forsvandt ind i det og fandt fred i bogstaverne. Senere hen, da jeg blev ældre, holdt jeg faktisk adskillige års pause, hvor jeg nærmest ikke rørte en bog og heller ikke skrev andet end det til skolen. Det var først da jeg var i starten af 20erne at jeg kastede mig over begge dele igen, og i midten af tyverne tog jeg så for alvor fat og begyndte at se ideen der godt kunne blive til en rigtig bog.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

For at tage udgangspunkt i den udgivne roman, ”De 7 synder”, så opstod den første ide til selve plottet ud fra en samtale om den kristne gud. Hvorfor er der kun én mand? Hvorfor delte han ikke lidt ud af sine kræfter? Og hvis han findes, hvorfor er vores verden så som den er i dag?

Derfra begyndte jeg at opbygge de første par kapitler, der oprindeligt indeholdt selve baggrunden for romanen. I den endelige version er det kortet ned til kun at være en prolog. Og da jeg begyndte at skrive, kom resten af ideerne meget flydende. Da jeg først havde på plads at jeg skabte syv guder i stedet for én, samt deres modsætninger, synderne, så faldt resten relativt hurtigt på plads. Af og til opstod der en ny ide, for eksempel er et helt kapitel i bogen et kapitel der aldrig burde have eksisteret. I dag er det faktisk min favorit af dem alle.

Jeg sendte det færdige manus ind til et forlag, som desværre trak i seriøst langdrag, og derfor begyndte jeg at sende videre i stedet for kun at satse på ét. Hos de to næste forlag var der stor ros, men de kunne ikke passe den ind i deres kommende udgivelsesprogram. Hos forlag nr. 4 var der derimod både stor ros og en kontrakt. Lidt over et år efter jeg sendte manus afsted til det første forlag skrev jeg under på min kontrakt og otte måneder senere udgav vi den færdige bog. Jeg underskrev i øvrigt min kontrakt nr. to, fire dage før udgivelsen af ”De 7 synder” uden at forlaget stadig havde set så meget som et ord af det næste projekt.

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg debuterede i september 2016 med fantasyromanen ”De 7 synder” som er en episk fantasyfortælling, der samtidig også er enkeltstående og derfor ikke efterfølges af flere bind. Den blev en flot succes, så i år følger jeg op med urban fantasyfortællingen ”Fortællinger fra Døden” hvoraf første bind er navngivet ”Sjælehenteren”. Det er planlagt at bind 2 skal følge i 2018 og bind 3 i 2019.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Jeg elsker fantasygenren, og det har jeg gjort, lige fra jeg selv begyndte at læse. Jeg tror i høj grad at hvis man skal være lidt lommepsykolog, så handlede det i ekstremt høj grad om at jeg havde brug for at flygte. Og det er dét en fantasyroman kan hjælpe dig med. Du rejser ind i en fiktiv verden, hvor du ikke behøver forholde dig til den rigtige verden omkring dig. Hvor alt kan ske. Det var dét jeg forelskede mig i, og det der stadig får mig til at elske genren. Og egentlig også derfor at jeg begyndte at skrive. Jo, det ville være fantastisk en dag at kunne leve af det, men jeg vil hellere skabe fortællinger som læserne kan forsvinde ind i, kan få en fantastisk og magisk oplevelse med.

Hvad inspirere dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Hmm … Jeg bliver egentlig inspireret af stort set alt. Det kan være selv den mindste ting, som lige tricker et eller andet i mig. Med ”Sjælehenteren” var det faktisk et uplanlagt storm i tunnel ved Vesterport Station. Vi holdt i mørket, og det slog mig: Hvad gemmer der sig derude? Hvis vi ser bort fra genskær af mobiltelefoner, affald og knækkede og forblæste grene … Hvad kunne der så være i tunneller rundt omkring i verden?

I den endelig bog, har jeg kun brugt det som et holdepunkt for hovedpersonen Ravens liv, men ellers stak det hurtigt af, og begyndte at handle om så meget andet.

Hvad er dit budskab med din bog?

Min debutroman ”De 7 synder” (2016) udforsker både den måde, vi ser os selv på, men også hvordan vi behandler vores medmennesker og vores verden. ”De 7 Synder” er ikke kun en fantasyroman for unge, men også historien om at finde sig selv og leve med sine valg – Også de svære af dem. Mit forlag beskrev den meget flot som en ”udviklingsroman”, men det gælder ikke kun for min hovedperson, Kane, men i høj grad også mig selv. Jeg forandrede mig også støt under skrivningen, og den proces har jeg taget med videre til min næste bog ”Sjælehenteren” som kommer til – igen – at fokusere på hvordan vi behandler hinanden og vores verden, men i høj grad også om at se det hele mindre sort/hvidt og mere farvet. Om at se hinandens ligheder og kvaliteter, frem for forskelligheder og problemer. Hovedpersonen Raven undergår også noget af en forvandling gennem sit job som Sjælehenter, og lærer at tro mere på sig selv og de ting hun kan udrette. Jeg tror på at vi alle kan gøre en forskel i verden, og det prøver jeg også at få Raven til at gøre.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Helt vildt meget!

Kane som jo er min første fiktive karakter og mit hjertebarn i ”De 7 synder” er nok på mange områder et rigtig godt billede af mig som 16årig. Jeg tror han er en karakter mange kan forholde sig til. Typisk teenager, usikker, lidt akavet, uden for fællesskabet … Jeg spejlede mig rigtig meget i ham (eller omvendt) og derfor blev det også på mange måder et ”farvel” til dele af min fortid, da jeg skrev bogen. Raven derimod er på mange måder slet ikke lig mig. Hun er højtråbende, lidt for egocentreret, rapkæftet, stædig og af og til lidt arrogant. Men hun er også elskelig. Hun lærer af sine fejl, og hun opdager at der er mere i hende, end hun troede. Og på det punkt er hun måske nok mit forsøg på at rejse lidt videre i udviklingen af mig selv.

Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg ”Hotel Ruby” af Suzanne Young som jeg desværre har gjort rigtig, rigtig længe. Den er fantastisk, men jeg har simpelthen ikke haft tid og ro i hovedet til at fordybe mig i den. Derudover har jeg ”What light” af Jay Asher liggende, som jeg glæder mig helt ekstremt til at læse.

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Jay Ashers ”Thirteen reasons why”/”Døde piger lyver ikke” som er en fantastisk og gribende ungdomsbog om Hannah, der begår selvmord og gennem en række af efterladte historier fortæller hvorfor, til en af sine efterladte klassekammerater. Jeg synes den bør læses af alle i udskolingen, som et billede på at vores handlinger sommetider efterlader større ar end vi tror. Den ramte mig virkelig hårdt.

Ginger Scotts ”This is Falling” som er første bind i en serie, hvoraf hvert bind kan læses uafhængigt. Det er en kærlighedshistorie som på så mange områder er helt klassisk YA, men også har så mange andre elementer i sig. Jeg elsker Ginger Scott for at kunne kombinere lethed og humor med alvorlige emner mange ikke tænker over. Og jeg griner og kamptuder hver gang.

Kenneth Bøgh Andersens ”Den store Djævlekrig” er en af mine absolutte favoritter. Kenneth er et af mine største forbilleder inden for kreativitet, fantasi og opførsel over for sine fans, og jeg forguder stort set alt han har skrevet. Da jeg skrev Sjælehenteren (gen)læste jeg ikke hans serie imens, fordi jeg var panisk angst for at komme til at tage ideer med, helt ubevidst. I Sjælehenteren kommer vi nemlig også til Helvede en kort tur. Da jeg var færdig med skriveriet, hørte jeg til gengæld hele serien som lydbog, for at se om jeg kunne fange ting jeg netop havde taget med alligevel, uden at ville det. Heldigvis fandt jeg ingen, og jeg håber at mine læsere vil være enige.

Hvornår kommer din næste bog?

”Sjælehenteren” bliver min næste udgivelse, der kommer til september. Jeg glæder mig helt vildt til at tage udgivelsesturen en gang til, og glæder mig så meget til at vise min stædige og modige Raven frem for læserne.

Links til forfatteren:
Hjemmeside
Facebook
Goodreads
Dreamlitt

One thought on “Forfatter-interview #39 Katja L. Berger

Leave a comment