Pigen uden navn af Christina Baker Kline

Titel: Pigen uden navn – Forfatter: Christina Baker Kline – Forlag: GADs Forlag – Anmeldereksemplar fra GADs Forlag

★★★★★

Åh, det bliver svært at skrive denne anmeldelse, for det var én af bedste bøger, jeg læste i 2016. Jeg har så meget, som jeg gerne vil sige om den, samtidig med at den lammer mig og gør mig stum. Pigen uden navn er så ufattelig smuk, livsbekræftende, hjerteskærende og modig. Den er baseret på en ægte fortælling og denne autencitet kan mærkes tydeligt, når man bladrer gennem siderne. HVORDAN SKAL JEG OVERHOVEDET STARTE, NÅR LÆSNINGEN VAR SÅ FANTASTISK!?

Først og fremmest, så er Christina Baker Kline en fantastisk forfatter, for romanen er i den grad godt skrevet og formidlet i et sprog, som både er nuanceret, fængende og oplysende. Det er en roman, som fortæller to historier sideløbende med hinanden: Vivians liv i starten af 1900-tallet og hendes liv i starten af 2010’erne, hvor hun møder Molly, en teenager, som skal hjælpe Vivian med at rydde op på hendes loft.

Der er brugt tid på grundig research og den historiske beretning er spot on og dragene – grim og smukt beskrevet på en og samme tid. Det er tydeligt, at disse adoptivbørn i starten af 1900-tallet ikke har haft det nemt. Livet uden hjem eller tilhørssted ses tydeligt og særligt i Vivians karakter, f.eks. det enkelte faktum, at hver ny adoptivfamilie giver hende et nyt navn. Hun forsøger at tilpasse hver situation hun befinder sig i og er stærk. Man glemmer næsten, at hun er et barn. Hendes rejse er hård og brutal, men også smuk, for den minder os om at være taknemmelige for hvad vi har.

Jeg var vild med den måde, hvorpå Vivian og Molly kunne finde ind til hinanden grundet, at de var i samme situation: Forældreløse, alene i verden, uden tilhørssted og med alt imod sig. Selvom Molly er 17 år gammel og Vivian er 91 år, så er der flere ligheder mellem dem end de tror. Det er interessant at se, hvordan de finder tryghed i hinandens selskab – hvordan Molly drages af en verden så tidsmæssigt langt væk fra sin egen. Der skabes en form for håb for begge karakterer og deres møde påvirker dem mere, end de nogensinde havde forestillet sig.

Pigen uden navn viser hvordan fortid og nutid mødes gennem et fantastisk, beskrivende og detaljeret sprog. Det er en stærk roman og der er hårde emner, som præsenteres: Tab af uskyld, savn, afmagt, mistillid og mange flere. Christina Baker Kline gør det så nemt for os at blive draget af denne roman. TAK!

Jeg er splittet. Jeg føler, at jeg kan blive ved med at beskrive denne roman og samtidig ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal sige. Det var en fantastisk og rørende fortælling. Forhåbentlig går dette budskab igennem?